standard billede til web 17

F1-legende tror på Mercedes efter bekymrende ændringer

Formel 1aug. 09 , 17:58
Formel 1 står over for store ændringer i 2026, og Nigel Mansell vurderer, at Mercedes kan blive blandt vinderne, når de nye motorregler træder i kraft.
Den tidligere verdensmester Nigel Mansell forventer, at Mercedes vil være blandt de stærkeste hold, når Formel 1 i 2026 indfører nye motorregler.
Ændringerne betyder, at bilernes drivkraft fremover skal fordeles ligeligt mellem forbrændingsmotor og elektrisk energi, hvilket ifølge Mansell bliver en markant udfordring for alle producenter.
Det er den hidtil største satsning på elektrificering i sporten, og i feltet er der allerede blevet udtrykt bekymring for, hvor meget energistyring der vil kræves.
Mansell understreger, at det er umuligt at forudsige styrkeforholdet før sæsonstart.
- At smide så mange regler ind for 2026 betyder, at ingen ved, hvad der venter. Jeg tror, Max [Verstappen] sagde det bedst – indtil vi møder op til det første løb i Australien, vil ingen vide, hvem der har den bedste pakke, sagde Mansell til Aceodds.
Store ændringer på vej
De nye regler medfører en 50/50 fordeling af effekten mellem benzinmotor og el-motor.
Det skaber store tekniske krav til både motordesign og energihåndtering.
Mansell beskriver ændringerne som både ”fascinerende” og ”en smule bekymrende” på grund af omfanget.
Trods usikkerheden peger han på Mercedes som et hold, der har potentiale til at udnytte situationen.
Holdet dominerede feltet ved overgangen til turbo-hybridmotorer i 2014, hvilket resulterede i flere års overlegenhed.
- En ting vi ved er, at Mercedes vil have en fantastisk pakke med motoren og energisystemet. Motoren kommer til at levere 50 procent af kræfterne, og den anden halvdel kommer fra elektrisk energi. Det er en stor opgave, udtalte Mansell.
Aston Martin og Ferrari kan også overraske
Mansell fremhævede samtidig Aston Martin som en mulig udfordrer.
Holdet har tilknyttet den erfarne designer Adrian Newey, hvilket kan give dem et stærkt udgangspunkt, og samtidig nævnte Mansell at Ferrari kan få en god start, hvis de kan finde den rette formel.
- Hvem ved med Ferrari? Får de den rette formel? Et hvert hold der kan få den rette formel kan dominere det første år. Det er fascinerende. En smule bekymrende, men fascinerende.
Mest læste