Luca di Montezemolo Fred Vasseur

Ferrari fjerner billeder af Fred Vasseur-kritiker på F1-museum

Formel 1sep. 16 , 16:51
Når fans fremover besøger Ferraris museum, vil de opleve en bemærkelsesværdig forskel.
Ferrari er i gang med endnu et år uden titel i Formel 1. Den italienske producent har nu været uden mesterskab siden 2008, og ventetiden er på vej til at runde 18 år.
Det er en rekord, der svider ekstra meget, fordi Ferrari stadig er sportens mest vindende hold med 31 mesterskaber (15 kørermesterskaber og 16 konstruktørmesterskaber).
Men mens Mercedes og Red Bull har udbygget samlingen af titler siden da, er Ferrari begyndt at hænge fast i fortiden.
Statistikken viser det tydeligt. Mercedes har samlet 17 titler (7 for kørere og 8 konstruktør) siden 2008, Red Bull har taget 14 (6 konstruktør og 8 kører), mens Ferrari stadig står på det samme tal.
I Maranello mærker man presset. Ikke kun på banen, men også i måden, man fortæller historien om sig selv på.
For selv om museet i byen altid har været et udstillingsvindue for Scuderiaens tradition og triumfer, er der nu tegn på, at ikke alle kapitler længere har en plads i fortællingen.
Montezemolo skrevet ud af historien
Ifølge Gazzetta dello Sport er billeder af Luca di Montezemolo fjernet fra Ferraris museum.
Han var en nøglefigur i flere epoker, først som Enzo Ferraris assistent, siden som sportsdirektør og senere præsident.
Han var med til at bringe Niki Lauda til to verdensmesterskaber og senere til at samle Jean Todt og Michael Schumacher i det mest dominerende set-up, Formel 1 har set.
Di Montezemolo forlod posten i 2014, men forbindelsen mellem ham og Ferrari beskrives nu som “brudt”.
Da et dokumentarhold ønskede at optage scener fra fabrikken i forbindelse med en film om hans karriere, blev der sagt nej.
Selv bemærkedrhan:
- Jeg siger det også i filmen. Jalousi over fortiden er en dårlig ting.
Og det er i denne sammenhæng, at man ifølge F1 Oversteer kan se hans åbne kritik af Fred Vasseur som en mulig årsag til, at hans billeder ikke længere hænger i museets sale.
Vasseurs position og fremtid
Di Montezemolo har flere gange udtrykt utilfredshed med retningen i Maranello.
Han har blandt andet sagt, at holdet mangler en leder og en stærk sjæl, ligesom han afviste, at Lewis Hamilton kunne blive verdensmester med Ferrari i sin nuværende situation.
Alligevel står Fred Vasseur stærkt internt. Han har for nylig forlænget sin kontrakt med yderligere to år og har fortsat opbakning fra præsident John Elkann.
Det betyder, at kritikken udefra ikke ser ud til at rokke ved hans rolle.
Mest læste

Loading