oscar piastri mclaren wing

FIA strammer flexi-wing reglerne: Holdene under pres før Kina

Formel 1mar. 17 , 16:29

FIA’s seneste tiltag mod flexi-wings sender et klart signal til Formel 1-holdene forud for Kinas Grand Prix: De nye regler skal efterleves, og der bliver ikke plads til smuthuller.

Siden flexi-wings igen blev et samtaleemne i 2024, har FIA strammet grebet for at sikre, at ingen teams får en ulovlig aerodynamisk fordel.

Flexi-wings er særligt kontroversielle, fordi de potentielt kan give bilerne mere ligeudgående fart uden at gå på kompromis med downforce i svingene – en balance, der kan være afgørende i en tæt mesterskabskamp.

Den første bølge af strammere tests kom med introduktionen af en kameraovervågning af bagvingernes deformation under træningerne i Australien.

Nu tager FIA et endnu skrappere skridt ved at skærpe reglerne for, hvor meget den øverste bagvinge må bøje sig under belastning. Fra og med denne weekend i Kina må slot gap – afstanden mellem vingens hovedplan og flappen – maksimalt ændre sig 0,5 mm under en belastning på 75 kg.

Det er en markant stramning i forhold til de oprindelige 2 mm, der var fastsat i det tekniske reglement for 2025, og endda med en yderligere tolerance på kun 0,25 mm grundet den korte varsel.

Denne ændring stiller Formel 1-holdene over for en stor logistisk udfordring. At omdesigne eller forstærke en bagvinge på under en uge er en kompleks opgave, især når holdene samtidig forbereder sig til et løb på en bane, de ikke har besøgt siden 2019.

Kan holdene nå at overholde de nye krav?

Det store spørgsmål er nu, om nogle hold vil få problemer med at overholde de nye krav i Shanghai. Selv om alle biler i Australien blev erklæret lovlige, har FIA’s analyser af kamerabillederne tilsyneladende givet anledning til bekymringer.

Det tyder på, at visse teams var tæt på grænserne for, hvad der er tilladt – og at FIA ikke vil tage nogen chancer.

For holdene betyder det, at enhver potentiel gråzone er blevet mindre. Og for fansene kan det give et interessant narrativ i Kina, hvis nogle biler pludselig ser anderledes ud eller mister performance.

Historisk set har skærpede flexi-wing-regler haft stor betydning for balancen mellem holdene, og vi kan meget vel se en forskydning i styrkeforholdet denne weekend.

Mest læste