Günther Steiner har planer om at udtale sig i et stort interview, efter at være blevet fyret af Haas. Tidligere Haas-teamchef Günther Steiner har ikke haft den store succes, hvis man kun kigger på resultaterne på banen.
Til gengæld har han været en af hovedpersonerne i Netflix-hittet 'Drive to Survive', og har dermed skabt massiv eksponering for Haas.
Til trods for dette, så er han blevet fyret forud for 2024-sæsonen. Gene Haas, der er ejer af holdet, har efterfølgende peget på de dårlige resultater som årsagen.
Den amerikanske ejer siges at være utilfreds med de manglende fremskridt, da holdet har været med i
Formel 1 siden 2016.
I sidste sæson gik det helt galt, da Haas sluttede på en sidsteplads i konstruktørmesterskabet.
Steiner ønskede angiveligt også, at der blev investeret flere penge i holdet. Han mente, at manglen på penge gjorde, at de ikke kunne konkurrere med de andre hold.
Den italiensk-amerikanske Steiner er nu blevet afløst af Ayao Komatsu, der har været teknisk chef.
Og nu har Steiner planer om at tale ud om sin fyring i et interview med Sky Sports F1-kommentator David Croft.
Han sagde: "Travle dage forude Autosport Show, hvor jeg er vært for Live Action Arena med Emma Walsh. Og lørdag morgen interviewer jeg Günther Steiner på hovedscenen," skriver Croft på X.
"Det bør være en interessant snak, som det altid er. Held og lykke i fremtiden til Haas, Ayao Komatsu & selvfølgelig Günther."
Der er dog ikke blevet meldt noget ud om, hvor meget, Steiner er villig til at gå i dybden med sin fyring.
Alligevel bliver det dog interessant at høre hans side af sagen.