kevin magnussen

Kevin Magnussen forberedt på en 'tæt kamp' med Pierre Gasly om P6

Formel 1dec. 30 , 23:55

Kevin Magnussen leverede en bemærkelsesværdig indsats i kvalifikationen til Qatars Grand Prix, hvor han sikrede sig en plads i top ti.

Selvom danskeren begik en fejl på sit sidste forsøg, så viser det at Haas-teamets seneste forbedringer gør en forskel.

Rollerne var for en gang skyld byttet om hos Haas til årets næstsidste grandprix, hvor danskeren starter foran holdkammeraten Nico Hülkenberg.

Magnussen kvalificerede sig til Q3 for tredje gang i år, hvor alle tre optrædener er kommet inden for de seneste fire løb.

Dette viser tydeligt, at kombinationen af opgraderinger fra løbet i Austin og ændringer i bremserne har givet pote for den 32-årige dansker.

Han starter søndagens Grand Prix fra en lovende tiendeplads, med gode muligheder for at hente værdifulde point til Haas i en tæt kamp om konstruktørmesterskabet.

Dog var Magnussen ikke helt tilfreds, da en fejl i sving ti på hans sidste forsøg kostede ham en endnu bedre placering.

“Argh, jeg dummede mig i sving ti.”, lød det over radioen fra en frustreret Magnussen.

Trods fejlen vidner resultatet om en stor fremgang, som også skaber optimisme i Haas-lejren.

Til gengæld havde Nico Hülkenberg en usædvanlig svag kvalifikation.

Den normalt så stabile tysker blev slået ud allerede i Q1 og måtte nøjes med en skuffende 18. plads.

Det er kun fjerde gang i sæsonen, at Hülkenberg ikke når videre fra første kvalifikationsrunde.

Hans løbsingeniør undskyldte over radioen og erkendte, at noget var gået galt med strategien og dækkene.

Haas kan dog glæde sig over, at ingen af deres nærmeste konkurrenter klarede sig videre til Q3..

Haas’ nærmeste konkurrent i kampen om sjettepladsen i konstruktørmesterskabet, er dog stadig i spil til vigtige point i Qatar.

Pierre Gasly fra Alpine starter lige bag Kevin Magnussen som nummer 11, hvilket lægger op til et tæt og nervepirrende løb mellem de to teams.

Den samlede sjetteplads er afgørende, da den sikrer betydeligt større præmiepenge og kan give Haas et økonomisk løft til næste sæson. Med begge teams i direkte duel på banen, bliver hvert point altafgørende.

Mest læste