Kravitz så noget hos Alpine i Miami, der kan forklare Oakes chok-exit

Historien om Oliver Oakes' pludselige afgang som teamchef for Alpine F1 ligner efterhånden mere et afsnit fra Drive to Survive end en almindelig midtvejsrokade.

Men som Ted Kravitz bemærkede under Miami Grand Prix, kan nogle iagttagelser og “tilfældigheder” i paddocken meget vel have afsløret, hvad der virkelig lå bag kulisserne – og det handler i høj grad om uenighed om Jack Doohans fremtid.

Alpine bekræftede midtugen, at Franco Colapinto overtager Doohans sæde – en beslutning der faldt samme dag som Oakes’ opsigtsvækkende tilbagetræden.

Ifølge Kravitz og flere kilder var Oakes og Flavio Briatore, der midlertidigt har overtaget teamchefrollen, uenige om netop Doohan.

Oakes mente, at den unge australier fortjente mere tid til at bevise sit værd – mens Briatore angiveligt trak en hård streg i sandet efter Doohans sammenstød med Liam Lawson i Miami.

Den følelsesmæssige vægt af situationen blev tydelig, da Kravitz så Jack Doohan og hans far, Mick Doohan, i Alpines motorhome efter løbet.

De så synligt påvirkede ud – ikke blot af et DNF, men formentlig også af den besked, de netop havde modtaget.

Det var næppe en tilfældighed, at hele Drive to Survive-holdet pludselig kredsede om Alpine hele weekenden. De havde tilsyneladende lugtet dramaet før resten af verden.

Oakes’ beslutning om at træde tilbage bliver endnu mere forståelig i lyset af, at han – ifølge rapporter – ikke havde tillid til Colapinto som erstatning.

Oakes så det som uholdbart at fortsætte i rollen, hvis han ikke kunne stå inde for holdets kørersammensætning.

Dertil kommer, at han allerede sidste år udtrykte frustration over at skulle forsvare beslutninger, som han privat var uenig i – bl.a. Esteban Ocons tidlige exit, der indirekte førte til Doohans debut i Abu Dhabi.

Der er også et element af bitter ironi i det hele: Forud for sæsonen sagde Oakes i spøg, at han blot håbede at overleve frem til det belgiske GP, da både hans to forgængere blev fjernet omkring det tidspunkt.

Den joke har nu fået en næsten tragikomisk klang, eftersom han ikke engang nåede maj.

Alt i alt peger meget på, at Oakes’ afgang ikke skyldes svag ledelse, men en fundamental uenighed med ledelsen – måske især med Briatore og Renaults topledelse – om hvordan man skal håndtere unge talenter og presse.

Hvis rygterne taler sandt, havde Oakes set nok og valgt at forlade posten i protest over en beslutning, han ikke kunne stå inde for.