gettyimages 1496114721

Max Verstappen åbner op om at fri til sin kæreste Kelly Piquet

Formel 1dec. 16 2023, 11:26

Max Verstappen har udtalt sig om at stille kæresten Kelly Piquet et af livets store spørgsmål.

Red Bull-stjernen Max Verstappen havde ikke meget at sige, da han blev spurgt om sine planer om at fri til Keylly Piquet. Han har dannet par med den 35-årige model siden 2020. Hun er desuden datter af Nelson Piquet, som er tidligere Formel 1-kører.

I starten af 2021 offentliggjorde Verstappen og Piqet officielt, at de var et par. Det gjorde de med et opslag på de sociale medie Instagram.

"Godt nytår alle sammen! Lad os gøre 2021 til et år, der er værd at huske på mange måder. Jeg ønsker jer al succes, kærlighed og lykke, ligesom jeg fandt min," skrev Verstappen.

Tre år inde i forholdet er de endnu ikke blevet gift. Og da han af mediet Blick blev spurgt om sine planer om dette, havde Verstappen ikke det store at sige.

"At blive gift? Mig? Nu har du offentligt presset mig til at give en dato. Jeg ved det ikke. Det må tiden vise. Lige nu er jeg meget, meget glad for Kelly. Men personligt har jeg ikke en tidsplan for, hvornår jeg skal ned på knæ foran hende. Det hele skal ske spontant," sagde han.

Derefter blev han spurgt om han kunne finde på at fri til hende, mens han stadig var aktiv kører. Her slog han igen fast, at han ikke har besluttet sig for noget som helst.

"Som sagt ved jeg det ikke. Den rigtige dag kommer, hvor vi føler, at vi også stempler vores forhold på papir," lød det fra ham.

Ifølge The Sun arbejder Piquet som model, klummeskribent, blogger og PR-professionel. Hun blev født i Tyskland, men tilbragte en stor del af sin barndom i Frankrig. Hun har desuden gået på college i New York, hvor hun dimitterede med en grad i internationale relationer.

Mest læste

Mest læste