Et hold bestående af Max Verstappen og Fernando Alonso kan potentielt blive en realitet. Det kommer dog ikke til at være i Formel 1.
Der har været spekuleret rigtig meget i, hvad Max Verstappens fremtid kommer til at indebære.
Han har flere gange fortalt, at han gerne vil prøve kræfter med andre former for motorsport. Og det har han igen udtalt sig om.
"Le Mans vil jeg bestemt gerne køre. Jeg har allerede været der, da min far plejede at køre i
Le Mans. Atmosfæren er fantastisk med hensyn til udholdenhed. Der er så mange mennesker. Man kører gennem natten til solopgang... Jeg synes, det er rigtig fedt," sagde han ifølge TheJudge13.
I Le Mans er det dog ikke kun én kører, der sidder bag rattet. Derimod er det et hold af kørere, der skiftes til at køre.
Derfor skal Verstappen have fundet sig to holdkammerater, og han ser gerne, at en af dem bliver Fernando Alonso.
"Jeg har talt med Fernando om det. Han sagde, at han kun ville gøre det igen, hvis det var sammen med mig. Så jeg sagde: 'Det ville være rigtig fedt'."
"Det eneste er, at i Le Mans er der ikke som en minimumsvægt for køreren. Jeg er en ret tung kører, så jeg bliver nødt til at finde lette holdkammerater for at kompensere. Men Fernando er ret let, så det ville være godt. Men vi bliver nødt til at finde en anden, så jeg er nødt til at holde øje."
Hvorvidt det bliver en realitet, at Verstappen og Alonso kommer til at køre Le Mans sammen, er uvist.
Det kan dog blive svært, hvis de kører på hver sit hold i
Formel 1 .
Hverken Aston Martin eller Red Bull ønsker sandsynligvis at se deres kører sidde i modstanderholdets bil i Le Mans.