oscar piastri lando norris

McLaren støtter Piastri, mens Norris risikerer straf efter sammenstød i Singapore

Formel 1okt. 17 , 16:48
Lando Norris er blevet holdt ansvarlig internt hos McLaren efter sammenstødet med holdkammeraten Oscar Piastri i Singapore.
Efter det opsigtsvækkende sammenstød mellem McLaren-kørerne Oscar Piastri og Lando Norris under Singapore Grand Prix har teamet taget affære.
Norris erkender nu, at han har måttet tage konsekvensen af episoden, som skete på første omgang og satte sindene i kog hos australieren.
- Tingene bliver gennemgået, og der er - og vil være - konsekvenser for mig resten af sæsonen, udtaler Norris ifølge avisen Daily Mail og fortsætter:
- Det er ikke, som om jeg er sluppet uden noget.
Den britiske kører, der blev nummer tre i løbet og dermed hentede point på Piastri i mesterskabsstillingen, ville ikke afsløre, hvilke interne sanktioner han er blevet mødt med.
Han bekræfter dog, at teamet har holdt ham ansvarlig:
- Holdet holdt mig ansvarlig for det, der skete, og det synes jeg er fair.
Teamet holder fast i lige kår for begge kørere
Oscar Piastri har vundet syv løb i denne sæson og er fortsat foran Norris i den samlede stilling, selv om forskellen er reduceret til 22 point.
Han bekræfter, at episoden i Singapore er afsluttet internt:
- Holdet har besluttet, at det ikke var en acceptabel første omgang, og vi har taget hånd om det.
Piastri siger samtidig, at han ikke forventer nogen forskelsbehandling i kampen om mesterskabet.
- Hver kører vil have en fair chance for at vinde et mesterskab. For mig er det mere end fair, at vi begge får lov til at fortsætte kampen, siger han.
Fokus på afslutningen af sæsonen
Der er seks grandprix-løb og tre sprintløb tilbage i sæsonen.
Begge kørere går ind til weekendens løb i Texas uden sejre i de seneste tre afdelinger.
Både sprintløbet og hovedløbet i Texas er blevet udpeget som "varmefare-løb" af FIA, da temperaturen forventes at overstige 31 grader.
Det betyder, at kørerne har mulighed for at benytte specialdesignede køleveste under løbene.
Mest læste

Loading