Michael Schumacher og Ayrton Senna er to af de mest ikoniske navne i Formel 1-historien.
Deres tidlige dueller i starten af 1990’erne markerede et skift i sporten, hvor en ung, ambitiøs tysker udfordrede en etableret brasiliansk legende.
Ifølge Ross Brawn, der arbejdede tæt med Schumacher i Benetton-tiden, formåede den unge tysker at irritere Senna med sin kørestil – allerede før han for alvor slog igennem.
Michael Schumacher debuterede i Formel 1 i 1991 og gjorde hurtigt indtryk.
Allerede i sin første fulde sæson i 1992 sluttede han som nummer tre i mesterskabet for Benetton.
Senna, der på det tidspunkt allerede var tredobbelt verdensmester, mødte en konkurrent, der var både aggressiv og taktisk klog på banen.
Mens Monaco Grand Prix ofte blev Sennas scene – brasilianeren vandt løbet både i 1992 og 1993 – var det på andre baner, at Schumacher begyndte at vise sit sande potentiale.
Ross Brawn har senere afsløret, at det var Schumachers aggressive og til tider uortodokse kørestil, der gjorde indtryk på Senna.
"Michael var utrolig selvsikker og havde en meget direkte tilgang til sine dueller. Det kunne virke frustrerende for en etableret kører som Senna, der var vant til en anden form for respekt på banen," sagde Brawn.
I 1994 stod Schumacher og Senna til at kæmpe om verdensmesterskabet.
Desværre blev rivaliseringen aldrig fuldt udfoldet, da Senna omkom i en tragisk ulykke ved San Marino Grand Prix.
Schumacher var dybt påvirket af tabet og havde svært ved at forstå, hvad der var sket.
"Jeg kunne ikke tro det. Senna var en legende, og at miste ham var et enormt chok for sporten," har Schumacher tidligere udtalt.
Sennas død førte til omfattende sikkerhedsforbedringer i Formel 1, hvilket resulterede i, at sporten ikke oplevede endnu en dødsulykke i 20 år.
Selvom deres dueller var få, satte de standarden for, hvad der skulle komme.
Schumacher gik videre til at vinde syv verdensmesterskaber og cementere sin plads som en af sportens største.
Sennas arv lever også videre som en af de mest talentfulde og elskede kørere i historien.
Deres rivalisering var kort, men intens, og selvom det aldrig nåede sit fulde potentiale, står det som et af de mest fascinerende kapitler i Formel 1-historien.