gettyimages 2182336484

Tidligere F1-verdensmester smider brutal kommentar om Mick Schumacher

Formel 1aug. 11 , 19:19
En erfaren stemme i motorsporten langer ud efter den 26-årige tyskers muligheder for at vende tilbage til Formel 1.
Mick Schumacher bærer et efternavn, som forpligter.
Siden sin debut i Formel 1 med Haas i 2021 har den nu 26-årige tysker dog kæmpet for at finde en fast plads i feltet.
Efter to år i sporten, hvor han blot opnåede 12 VM-point, blev han droppet af Haas og har siden måtte nøjes med roller som reserve- og testkører hos blandt andet Mercedes, McLaren og Alpine.
Sideløbende har han de seneste to år kørt i World Endurance Championship for Alpine, hvor han i 2025 har opnået flere podieplaceringer.
På grund af sin erfaring fra både Formel 1 og langdistance-racing har spekulationerne om et comeback til kongeklassen hængt ved, ikke mindst efter at Cadillac har meldt sin indtræden på F1-grid’en fra 2026.
Cadillac overvejer, men kritikken er hård
Blandt de navne, Cadillac angiveligt har på listen, findes både erfarne kørere som Valtteri Bottas og Sergio Pérez samt yngre profiler som Zhou Guanyu og Felipe Drugovich.
Mick Schumacher er også blevet nævnt af teamchef Graeme Lowdon, der fremhævede hans erfaring og engagement i projektet.
Alligevel er ikke alle overbeviste.
Ifølge PlanetF1 mener verdensmesteren fra 1997 Jacques Villeneuve, at Cadillac bør se andre veje.
Han peger på, at Schumacher havde det svært i tiden hos Haas, og at han efter hans mening ikke har den erfaring, der kræves.
- Der er ingen grund til at gå efter ham, lyder Villeneuves korte vurdering.
Han anbefaler i stedet Bottas, som han fremhæver for både erfaring og evnen til at vinde løb.
Et lukket vindue eller en ny chance?
Mick Schumacher har tidligere været i spil hos teams som Mercedes, Audi, Alpine og Williams, men uden at det førte til et sæde.
De afvisninger har som nævnt skubbet ham mod langdistanceløb, hvor han har fået mere tid bag rattet, men langt fra den eksponering Formel 1 giver.
Villeneuves kritik føjer sig til en række udtalelser gennem de seneste år, hvor tvivlen om Schumachers potentiale i F1-toppen er blevet gentaget.
Selv om døren til Cadillac måske er ved at lukke, har sporten før vist, at comebacks kan ske hurtigt.
Mest læste