Tidligere holdkammerat er glad for "de gode nyheder" om Michael Schumacher

Det er sjældent, vi hører nyt fra Michael Schumachers verden.

Siden den skæbnesvangre skiulykke i 2013 har den syvdobbelte verdensmesters helbred været indhyllet i en mur af privatliv, loyalitet og tavshed fra familien.

Derfor vakte det dyb genklang i Formel 1-miljøet, da Sir Jackie Stewart for nylig kunne fremvise en hjelm underskrevet af samtlige nulevende verdensmestre, herunder Schumacher selv.

Gestussen blev formidlet med hjælp fra Schumachers hustru Corinna og vakte rørende reaktioner.

En af de mest markante kom fra Rubens Barrichello, Schumachers mangeårige holdkammerat i Ferrari, der beskrev det som “virkelig gode nyheder”.

Selvom Barrichello ikke længere har kontakt til Schumacher-familien, udtrykte han i et interview med PokerScout, at “hvis det virkelig var Michael, der skrev under, så er det fantastisk nyt”.

Et lignende håbefuldt perspektiv kom fra tidligere FIA-steward og F1-kører Johnny Herbert, der overfor FanSlots sagde:

- Det var et vidunderligt øjeblik. Vi har ikke set noget så følelsesladet i årevis, og forhåbentlig er det et tegn. Måske er Michael på vej tilbage. Familien har været igennem så meget, og vi kan kun håbe, at vi en dag ser ham i paddocken igen.

Hjelmen, som blev signeret i forbindelse med Stewarts velgørenhedsprojekt Race Against Dementia, er ikke bare et symbolsk minde.

Den er et sjældent og opløftende tegn på, at Schumacher stadig formår at være en del af sporten, om end i det små.

Barrichello benyttede lejligheden til at se tilbage på sit samarbejde med Schumacher hos Ferrari fra 2000 til 2005.

Det var en periode, hvor den brasilianske kører ofte måtte spille andenviolin til den tyske dominator, der vandt fem verdensmesterskaber i træk.

Alligevel fremhæver han også deres personlige bånd:

- Vi havde nogle fantastiske stunder – og nogle knap så gode. Da vi fik familier, gled kontakten lidt ud, men vi var begge familiemennesker.

Et særligt minde står dog stadig klart for Barrichello:

- Efter et løb i Suzuka spurgte Michael, hvor jeg skulle hen. Jeg sagde Disney World – og det skulle han også. Han tilbød os et lift med sit fly, og vi tilbragte tid der sammen med vores familier. På banen ville jeg kæmpe for min ret, men vi havde det godt sammen.

I en sport hvor rivaliseringer ofte fylder overskrifterne, er det netop sådanne personlige øjeblikke, der minder os om mennesket bag visiret.

Og i Schumachers tilfælde er det et menneske, millioner stadig håber at se smile igen. Ikke nødvendigvis i en F1-bil, men bare som tilstedeværende, levende legende.