Günther Steiner åbner op om kontraktforlængelse med Kevin Magnussen

Foto: Chris Putnam/Future Publishing via Getty Images

Günther Steiner har udtalt sig om Kevin Magnussens kontraktsituation, da danskerens kontrakt udløber efter denne sæson.

Haas ventede indtil de sidste uger af 2022, før de fik styr på deres to kørere til denne sæson. Magnussen var på plads, da han også har kontrakt denne sæson, men Mick Schumachers kontrakt udløb efter sidste sæson.

Den tyske kører blev afløst af landsmanden Nico Hülkenberg, der fik en flerårig kontrakt. Derfor skal Steiner ikke tage stilling til hans fremtid, men han skal derimod træffe en beslutning i forhold til danske Magnussen.

“Vi ved alle, hvad Kevin er i stand til, men vi har alle brug for at blive presset,” sagde Steiner ifølge Mirror.

“Kevin er ikke glad for tiden, da han er bag Nico. Han er ikke glad for kvalifikationen. Han er glad for holdet, og han ved, at han har bilen til at gøre det – han skal bare få det gjort.”

“Jeg er ret sikker på, at han kan få det gjort. Han har talentet, og han har gjort det før. Han skal bare træde i karakter og få alt ud af bilen. Det er gør tingene nemmere at have en erfaren holdkammerat, som du kan kigge på og sige: ‘Hvordan gør han det?’. De får data fra hinanden, som de kan se. Og det viser, at han er interesseret.”

I forhold til danskerens kontraktsituation har Steiner dog ikke travlt, om end han ikke vil vente til sidst på året med at beslutte sig.

“I sidste ende afhænger det hele af præstationen, men i øjeblikket er jeg ret afslappet omkring det. Jeg vil som minimum vente yderligere fem løb for at se, hvor vi er, og så begynde at tænke over det,” sagde han.

“Jeg sagde sidste år, at jeg ville have elsket at få styr på kørerne tidligere, men vi ville give Mick chancen for at vise, hvad han kan. Forhåbentligt kan vi denne gang bekræfte, hvad vi gør inden sommerferien.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024