Aalborg Håndbold tabte til Füchse Berlin

Aalborg Håndbold tæver bundhold i Champions League

Håndboldokt. 16 , 21:34
Aalborg Håndbold udnyttede favoritrollen og sikrede sig en sikker sejr mod Dinamo Bucuresti i Champions League.
Aalborg Håndbold har fået en solid indledning på denne sæsons Champions League.
Onsdag aften levede holdet op til favoritværdigheden i egen hule, hvor rumænske Dinamo Bucuresti blev besejret med 34-28.
Sejren kom i hus uden det store spil, men mod gruppens bundhold var det heller ikke nødvendigt med det helt store niveau.
Nordjyderne har nu vundet fire ud af fem gruppekampe, hvor eneste nederlag kom på udebane mod Füchse Berlin, der indtager førstepladsen med maksimumpoint.
Dinamo Bucuresti står fortsat uden point.
Knorr og Hoxer satte kursen
Aalborg kom stærkt fra start og lagde hurtigt afstand til gæsterne.
Den tyske playmaker Juri Knorr var toneangivende fra første fløjt og scorede fire mål i kampens første ti minutter.
Også Mads Hoxer markerede sig med sit duelspil og skarpe skud fra højrebacken, hvilket sikrede Aalborg en tidlig føring på 9-3.
Hver gang hjemmeholdet satte tempo, kunne Bucuresti ikke følge med.
Op mod pausen sneg der sig dog flere fejl ind i spillet, og ineffektive afslutninger tillod rumænerne at mindske afstanden en smule til de nordjyske mestre.
Landin lukkede ned og Aalborg slog tilbage
Efter pausen begyndte Aalborg igen med nogle fejl, hvilket gjorde, at gæsterne kortvarigt var tæt på at udligne.
Ved stillingen 19-18 til Aalborg blev Niklas Landin afgørende med vigtige redninger, som satte gang i kontraspillet.
I løbet af få minutter havde hjemmeholdet genetableret en solid føring på 25-19.
Knorr fortsatte med at finde netmaskerne, mens også Marinus Munk og Sander Sagosen satte deres præg på afslutningen.
Dinamo Bucuresti formåede ikke at komme igen, og dermed kunne Aalborg sikre sig en komfortabel sejr på seks mål.
Aalborg Håndbolds næste udfordring hedder Fredericia hjemme på lødag d.18. oktober, inden man rejser til Frankrig, hvor Nantes venter i endnu et Champions League-opgør d. 22. oktober.
Mest læste

Loading