På under 24 timer har KIF Kolding mistet både sin direktør og formand. Nu står klubben tilbage uden styring og uden plan. Der er sjældent ro i en klub, der netop har lidt sit største sportslige nederlag i nyere tid, og i KIF Kolding er det ikke blot på banen, tingene smuldrer.
Mandag trak klubbens bestyrelsesformand, Jan Ulsø Madsen, sig fra sin post – blot få timer efter at direktør Christian Hjermind blev fyret.
Uden øverste ledelse og med trænere på midlertidige aftaler, står klubben nu reelt uden kommandobro.
I et opslag på LinkedIn forklarede Jan Ulsø Madsen, at han ikke længere kunne se sig selv i bestyrelsen. Årsagen var, at flertallet ønskede en anden kurs, end den han selv stod for.
Ifølge JydskeVestkysten afviste han dog at uddybe, hvad uenighederne konkret handlede om – eller om hans beslutning havde sammenhæng med direktørens afskedigelse.
KIF, der for første gang i 41 år må se sig henvist til 1. division, har lidt mere end bare et sportsligt knæk.
Der er tale om en systemisk deroute, hvor strategiske uenigheder, udskiftninger og usikkerhed tegner et kaotisk billede af klubbens tilstand.
Et klubikon i frit fald
Siden oktober har KIF Kolding skiftet træner to gange, og sportsdirektør Lars Christiansen blev allerede i februar meldt ude som følge af nedskæringer.
Julie Loop og Kenneth Jørgensen overtog træneransvaret på midlertidig basis, men ingen af dem er tiltænkt en fremtidig rolle.
Og med Loops varslede barsel er der nu ikke længere en eneste træner med fremtidigt mandat i truppen.
Samtidig blev det i marts meddelt, at assistenttræner Kristian Danielsen ville forlade klubben ved sæsonens afslutning.
Dermed har KIF ikke én eneste nøglefigur med kontrakt ind i den kommende sæson. Det er et historisk lavpunkt for en klub, der har været synonym med dansk herrehåndbolds absolutte top.
Den tilbageværende del af bestyrelsen ønsker en frisk start, men hvem der skal tegne den, vides endnu ikke.
Fra triumf til tomrum
Selv de mest loyale fans og garvede KIF-følgere må nu tage sig til hovedet.
KIF Kolding, som i årtier har domineret dansk håndbold med utallige mesterskaber og europæiske eventyr, står tilbage som en skygge af sig selv – ramt af sportslig, organisatorisk og økonomisk turbulens.
På banen blev det blot til to sejre i 26 ligakampe.
18 nederlag og seks uafgjorte udgør det magre facit, der sendte klubben ned.
Og det er svært ikke at spekulere i, hvor dybt krisen stikker, når både direktør, bestyrelsesformand og sportsdirektør er væk, og det samme gælder den sportslige ledelse.