Humor, disciplin og en hel del ærlighed. Det danske landshold har sin egen rytme.
Efter et kort fravær fra landsholdet er Jannick Green igen en del af den danske håndboldtrup – ikke bare som målmand, men også som en af dem, der holder humøret højt blandt spillerne.
Med en guldmedalje fra VM 2025 i bagagen og mere end 140 landskampe på CV’et er 36-årige Green en erfaren skikkelse på et hold, hvor både generationsskifte og skader har ændret dynamikken.
Men én ting er stadig den samme: den interne jargon.
Ifølge Green er omgangstonen præcis så kontant og kammeratlig, som den altid har været.
- Stemningen er god, vi laver sjov med hinanden, og folk har højt til loftet, siger han, og understreger, at det ikke er ondskabsfuldt – bare en vigtig del af det fællesskab, der binder truppen sammen.
Han peger på, at det er vigtigt, at spillerne kan gå til hinanden med både alvor og grin – så længe respekten følger med.
Når snakken falder på, hvem der oftest bliver ramt af de velplacerede stikpiller, tøver Green ikke: Johan Hansen.
- Han får lidt mere end de andre, indrømmer han med et smil og tilføjer:
- Hvis man bringer røven så meget i klaskehøjde, som han gør, så må man jo også acceptere, at man får et slag.
Ifølge Alt Om Kendte sker det dog altid i en kærlig og uformel tone – og Johan Hansen tager det hele med oprejst pande.
Selv fremhæver Green, at det er afgørende at bevare en kultur, hvor man kan sige tingene direkte – og hvor man også må finde sig i en kærlig lussing, både verbalt og metaforisk.
Han beskriver det som en del af landsholdets DNA, og som én af de ting, der har skabt succes på banen.
- Det er en balance, men vi passer på hinanden. Det er det vigtigste, afslutter han.
Og så må Johan Hansen nok forberede sig på tage imod flere godmodige stikpiller fra sine holdkammerater, hvis han da ikke formår at fjerne røven fra klaskehøjde.