Mathias Gidsel: "Mine hænder er færdige om 10-15 år"
For hver kamp og træning betaler kroppen en pris, og for en stjernespiller er hænderne allerede mærket af årelangt slid og utallige skader.
Håndboldstjernen Mathias Gidsel er kendt for sine eksplosive bevægelser og unikke spilforståelse. Men bag de spektakulære præstationer gemmer der sig en hård pris: hans hænder.
Læs mere
Gennem årene har de båret en væsentlig del af belastningen fra tusindvis af afleveringer, skud og modstanderes greb.
Resultatet er en cocktail af slidgigt, brækkede tommelfingre og led, der aldrig heler helt.
"Mine hænder er nok færdige om 10-15 år," siger Gidsel med en trækning på skuldrene, vel vidende at skaderne er en uundgåelig del af livet som professionel håndboldspiller.
Tæsk på banen og konsekvenserne bagefter
Når Mathias Gidsel kaster sig ind i en duel, er det ikke kun pointene, der er på spil.
Han er en af de spillere, der konsekvent går forrest, både taktisk og fysisk, og hans hænder er konstant udsat for nye slag og vrid.
Ifølge Ud&Se nævner Gidsel selv, at han ikke kender én eneste håndboldspiller, som ikke har problemer med hænderne efter karrieren.
Særligt tommelfingrene har fået mange tæsk. Det ene led er skævt, og han ved, at tiden er ved at løbe ud for, hvor længe de kan holde til belastningen.
Men for Gidsel handler det om at fokusere på det, han stadig kan, og bruge tiden uden for banen på at finde balance.
Når sporten slutter, fortsætter følgerne
Selv om Mathias Gidsel sandsynligvis stadig har mange år tilbage som aktiv spiller, er han bevidst om, at der venter en anden kamp efter håndboldkarrieren.
Hænderne, der i dag er hans vigtigste værktøj, vil sandsynligvis kræve behandling og begrænse ham i hverdagen.
Han er dog ikke alene med sine erfaringer. Mange elitesportsfolk kæmper med fysiske mén, men for Gidsel er håndbolden det værd.
"Jeg ved godt, at jeg slider på mig selv. Men når jeg står på banen og mærker støtten fra publikum, ved jeg, hvorfor jeg elsker det her spil," siger han.
Mens han fortsætter med at levere på højeste niveau, står han som en påmindelse om, at selv verdens bedste må betale en pris for at nå til tops.
