Jesper Jensen

Odense Håndbold gav Jesper Jensen og co. klø i Champions League

Håndboldsep. 07 , 9:55
Odense Håndbold fik en stærk start på Champions League, da de besejrede Jesper Jensens tropper fra Ferencváros
Odense Håndbold indledte lørdag deres Champions League-sæson med en udebane-sejr på 34-32 over ungarske Ferencváros.
Dermed kunne fynboerne tage de første to point i gruppespillet.
Kampen var samtidig første opgave i turneringen for både Odenses nye cheftræner Jakob Vestergaard og Ferencváros’ Jesper Jensen, der tidligere har stået i spidsen for det danske kvindelandshold.
Odense fik en stærk indledning på kampen og satte sig hurtigt i førersædet.
Holdet kom foran 15-11 mod slutningen af første halvleg, men Ferencváros reducerede inden pausen, som blev nået med Odense foran 18-16.
Tæt kamp i anden halvleg
Efter pausen kom hjemmeholdet hurtigt tættere på, men Odense svarede igen og øgede til 24-20.
Det fik Jesper Jensen til at kalde timeout for at justere sit hold.
Ungarerne fortsatte dog med at presse på, og med ti minutter igen blev stillingen reduceret til 29-27, samtidig med at Odenses Nikita van der Vliet modtog et rødt kort efter hun fik sin tredje udvisning.
Ferencváros udnyttede overtallet og fik udlignet til 29-29.
Kampen blev herefter helt åben, og spændingen holdt sig frem til de sidste minutter.
Bakkerud og Reinhardt sikrede sejren
Odenses Ingvild Bakkerud blev topscorer i opgøret med syv mål.
Hun spillede en afgørende rolle i slutfasen, hvor hun scorede kampens sidste mål med ti sekunder tilbage.
Forinden havde målmand Althea Reinhardt afværget en stor mulighed for hjemmeholdet, da stillingen var 33-32.
Kampen endte dermed 34-32 til Odense Håndbold.
For Ferencváros var det første Champions League-kamp under Jesper Jensen, mens danske Mette Tranborg, der i sommer skiftede fra Team Esbjerg til den ungarske klub, scorede ét mål i opgøret.
Odense Håndbold Mie Højlund havde svært ved at skjule sin begejstring for sejren.
- Det var en fantastisk start og noget, vi er rigtig stolte af, sagde hun til DR Sporten kort efter sejren kom i hus.
Mest læste

Loading