Reservesnak i håndbold: Jesper Jensen og Nikolaj Jacobsen går hver sin vej
Med tydelige roller håndterer herrerne reserverne anderledes end kvinderne. En ekspert vurderer, at truppernes erfaring spiller en central rolle i tilgangen.
De danske landstrænere i håndbold, Nikolaj Jacobsen og Jesper Jensen, har valgt nogle vidt forskellige tilgange til deres reserver ved internationale slutrunder.
Læs mere
Mens Nikolaj Jacobsen har udtaget 19 spillere til herrernes kommende VM, herunder tre reserver, valgte Jesper Jensen oprindeligt ikke at medtage en reserve til kvindernes netop overståede EM.
Før slutrundens start ændrede han dog strategi og udtog en ekstra spiller som reserve.
Ifølge TV2 Sports ekspert Kasper Hvidt bunder forskellen i erfaring.
Herrernes trup består af spillere, der er vant til at håndtere klare rollefordelinger, mens kvindernes trup havde flere uerfarne spillere, som krævede mere tryghed for at præstere optimalt.
Rollefordeling skaber stabilitet
Nikolaj Jacobsens tilgang til reserver er præget af struktur og tydelige forventninger.
Han sikrer, at alle spillere forstår deres roller, hvilket reducerer risikoen for utilfredshed blandt de spillere, der ikke kommer på banen.
Det betyder, at Jacobsen kan informere tre spillere på kampdagen om, at de ikke skal spille, uden at det skaber uro i truppen.
Kasper Hvidt forklarer, at denne klare rollefordeling er en nøgle til succesen:
”Spillere, der ved, hvad deres rolle er, kan fokusere på deres opgaver fremfor at spekulere over, hvorfor de ikke spiller.”
Herrerne har dermed opbygget en kultur, hvor reserver er en naturlig del af truppen, hvilket bidrager til den samlede præstation.
Jesper Jensen har tidligere fortalt, at han prioriterede tryghed for sine spillere ved ikke at medtage en reserve fra start.
Han vurderede, at usikkerheden om pladsen kunne skabe unødvendig stress blandt de mindre erfarne spillere i kvindernes trup.
Empati og forskelle i tilgangen
Jesper Jensen bemærker også, at der er forskelle på, hvordan herrer og kvinder reagerer på at være reserve.
Han forklarer, at kvindespillere ofte er mere empatiske og støttende over for hinanden, mens herrerne er mere tilbøjelige til at håndtere situationen selvstændigt.
Denne forskel i dynamik gør, at de to landstrænere tilpasser deres tilgang til deres specifikke trupper.
”Det er et udtryk for to ledere, der kender deres spillere og ved, hvad der skal til for at få dem til at præstere,” konkluderer Kasper Hvidt.
