logan paul wwe summerslam

'Jeg vil kæmpe først': Logan Paul ønsker at åbne WWE SummerSlam

Kampsportjul. 19 2023, 14:17
Logan Paul har slået fast, at han ønsker at være en del af åbningskampen ved WWE SummerSlam.
Den 5. august skal Jake Paul, som er Logan Pauls lillebror, bokse mod tidligere UFC-stjerne Nate Diaz i Dallas, Texas.
Samme dag bliver WWE SummerSlam afholdt i Detroit. Derfor kan det blive vanskelig for Paul at nå sin lillebrors kamp. Han satser dog på, at det kan lade sig gøre.
I sin egen podcast 'Impaulsive' afslørede han, at han rejser til Dallas umiddelbart efter sin kamp. At han når det, er dog slet ikke sikkert.
"Efter SummerSlam bokser min bror samme aften i Dallas," siger han ifølge Yardbarker.
"Så snart min kamp er slut, hopper jeg ombord på et privatfly. Jeg tager direkte til Dallas i min dragt, og går ind i ringen med min bror forud for hans kamp mod Nate Diaz."
"Jeg har tænkt mig at prøve. Jeg ved ikke, om jeg når det. Men hvis jeg gør, så vil det være indenfor få minutter. Jeg går ind i arenaen, og så starter første runde af Jake Paul vs. Nate Diaz. Det er næppe muligt. Vi regnede på det. Det er næppe muligt."
Seth Rollins, der var gæst i podcastafsnittet, påpegede, at Logan sandsynligvis skulle kæmpe i første kamp med SummerSlam. Her tilføjede Logan, at han selv havde bedt om at få den første kamp.
Det er desuden værd at nævne, at Logan ikke officielt er blevet bekræftet som deltager ved SummerSlam, men han har haft en fejde med Ricochet i de seneste uger.
Ricochet og Paul vil mødes hinanden i afsnittet af WWE Raw, der offentliggøres den 24. juli. Det sker i kølvandet på, at stjernen tidligere har afvist en udfordring på de sociale medier.
Mest læste