Super Bowl handler ikke kun om amerikansk fodbold – det er også en madfest af gigantiske proportioner.
Omkring 76.000 fans var natten til mandag dansk tid samlet på Caesars Superdome i New Orleans for at overvære årets Super Bowl. Men her er det ikke kun sporten, der er i centrum.
De amerikanske fans er kendt for at gøre kampen til en kulinarisk begivenhed, og det kan mærkes på de enorme mængder mad og drikke, der bliver langet over disken på stadion.
Ifølge BBC blev der blandt andet sørget for:
Men eftersom finalen i år afholdes i New Orleans – en by kendt for sin soul food – byder menuen også på lokale delikatesser:
Og det er blot på selve stadion.
Det er dog ikke kun på stadion, at amerikanerne går amok i mad. Super Bowl er den største sportsbegivenhed i USA, og traditionen tro samles millioner af mennesker til hjemmefester med store buffeter.
Ifølge Detroit Free Press blev der spist 1,47 milliarder kyllingevinger under Super Bowl – 20 millioner flere end sidste år.
Hvis man lagde alle disse vinger på en lang række, ville de kunne nå tre gange rundt om jorden.
Dertil kommer enorme mængder chips, dips og snacks, som er uundværlige til enhver Super Bowl-fest.
Den gigantiske sportsbegivenhed er også en økonomisk motor.
Ifølge National Retail Federation forventes voksne amerikanere i år at bruge omkring 136 milliarder kroner på mad, drikke, tøj og andet merchandise i forbindelse med Super Bowl – et beløb, der sætter ny rekord.
Super Bowl er dermed meget mere end en kamp om trofæet – det er en national festdag, hvor maden spiller næsten lige så stor en rolle som spillet på banen.