Den tidligere Steelers-linebacker Clark Haggans er gået bort. Den amerikanske stjerne blev kun 46 år. Clark Haggans, der har en fortid som linebacker hos Steelers, er gået bort i en alder af 46 år.
Haggans var med til at vinde Super Bowl XL i 2005. Det er en populær radiovært i Pittsburgh, der har offentliggjort nyheden om hans død. Ifølge New York Post er der ikke blevet oplyst nogen dødsårsag.
Han nåede at spille hele 13 sæsoner i NFL, inden han besluttede sig for at trække sig tilbage. En stor del af sin karriere tilbragte han hos Steelers, hvor han spillede fra 2000 til 2007.
Han havde sin bedste sæson i 2005, hvor han leverede ni sacks. Desuden formåede han at sacke Seattles Matt Hasselbeck i indledningen af Super Bowl XL dette år, som endte med en sejr på 21-10 til Steelers.
Efter at have vinket farvel til Steelers, spillede han både for Cardinals og 49ers. Han nåede frem til Super Bowl som en del af San Francisco-holdet, som vandt NFC-titlen i 2012.
Haggans var også meget fremtrædende på Colorado State University, hvor han senere endte med at blive optaget i Hall of Fame.
Han blev draftet af Steelers under femte runde af NFL-draften i 2000. Et år inden da havde de hans holdkammerat fra college, Joey Porter.
"Jeg var glad for, at jeg blev draftet – og at se Joey stå med åbne arme. De burde have spillet den Reunited-sang," sagde Haggans til Steelersnow.com i 2019.
Ifølge mediet WXPI efterlader Haggans sig to børn, Damon og Alianna.