Peter Rosenmeier tømte sin konto på første date, og så ringede banken
Bordtennisstjernen Peter Rosenmeier har vundet alt, hvad der er værd at vinde i sin sport. Men det største i hans liv begyndte med et kys, og en overtrækshistorie fra banken.
Der findes de dage, der bare passerer.
Og så findes der dage, der brænder sig fast for altid.
For paralympisk guldvinder Peter Rosenmeier er én af de vigtigste ikke nødvendigvis præget af medaljer og stående ovationer, men af noget helt andet: et første kys.
I DR-podcasten ‘Ramt af kærlighed’ fortæller Rosenmeier om sin vej fra ensomhed til ægteskab og familieliv – og om hvordan én aften i Malmø ændrede alt.
Som 22-årig havde han aldrig prøvet at kysse nogen.
Ikke fordi han ikke havde lyst, men fordi han i årevis havde overbevist sig selv om, at kærlighed ikke var noget, der ventede på én som ham.
Peter Rosenmeier er født med en arm- og bendefekt, og som barn og ung blev det hurtigt en fortælling, han selv kom til at tro på, at det var grunden til, at han ikke fik kærester.
Med tiden voksede den indre stemme, og det blev nemmere at undgå situationerne end at konfrontere dem.
- Jeg havde en kæmpe drøm om at få en kæreste. Men da det ikke skete af sig selv, blev det en negativ spiral, fortæller han i podcasten.
Men kærligheden kom alligevel – i skikkelse af Marleen, som han mødte gennem sin sport i en bordtennisklub i Sverige.
Og da han endelig turde invitere hende ud, skulle det være med manér: dyreste restaurant, champagne og den bedste vin.
- Det kunne være min eneste chance, tænkte han, og tømte uden tøven sin konto.
- Jeg skulle vise Marleen, at det kunne godt være, jeg ikke havde ti fingre, men jeg havde eddermame mange penge, siger han med et grin.
Aftenen kulminerede i hans livs første kys.
På vej hjem over Øresundsbroen følte han, at hans bil svævede over asfalten. Han havde fået det, han havde længtes efter i årevis, en kærlig forbindelse til et andet menneske.
Og så ringede banken.
Rosenmeier var på SU og havde ingen plan for resten af måneden. Heller ingen penge. Men da han ringede til sin far for at forklare situationen, nåede han knap at sige noget, før faren overførte penge.
- Det var det sidste kryds, der manglede, siger Peter og tænker på sin fars bekymringer, da han som nyfødt blev født med et handicap.
Kærlighed og familieliv havde længe virket som det mest usikre element i sønnens fremtid. Nu så det anderledes ud.
I dag er Peter og Marleen gift og har to døtre. Og for Rosenmeier er de børn ikke kun en gave, de er et symbol på alt det, han i årevis troede, han aldrig ville få.
- Det kan lykkes – uanset hvilke forudsætninger man har. Og man er ikke alene, siger han i dag.
