Den tidligere tennisstjerne Roger Federer er blevet fanget i et ømt øjeblik, hvor han bryder sammen på scenen. I dag er Roger Federer en af de mest kendte tennisspillere i historien.
Han er dog ikke længere aktiv, og det betyder, at han kan bruge sin tid på andre ting.
Efter at have indstillet sin karriere, har han blandt andet brugt mere tid på at gå til koncert.
Det gjorde han blandt andet i juli, hvor han pludselig stod på scenen sammen med Coldplay i Zürich.
Ikke nok med det, så tog den 42-årige faktisk del i deres optræden.
Mandag aften formåede han igen at gøre sig bemærket på en scene. Denne gang var det dog ikke sammen med Coldplay, men derimod på scenen på Hallenstadion af Andrea Bocelli.
Sådan lyder det fra det schweiziske medie Blick.
Da han blev inviteret op på scenen, blev han af den italienske tenor præsenteret som en 'levende legende'. Dernæst begyndte han at synge over Giacomo Puccinis berømte arie 'Nessun dorma' fra operaen Turandot.
Tilsyneladende blev det for svært for Federer at holde sine følelser skjult på dette tidspunkt.
Flere gange var han nødt til at tørre øjnene under den rørende hyldest. Ved nummerets afslutning kunne han ikke længere holde tårerne tilbage, hvorfor han brød ud i gråd.
Efter nummeret sagde han en stor tak til den italienske tenor, som derefter stod for at eskortere ham væk fra scenen.
Federer er stadig et af de mest kendte navne i tennissporten, selvom han besluttede sig for at trække sig tilbage sidste år.
Det hænger naturligvis sammen med, at han nåede at vinde intet mindre end 102 titler. Dette omfatter endda 20 Grand Slam-trofæer.
Mange betragter ham som den bedste tennisspiller nogensinde, men det er naturligvis op til evig diskussion.