Chokbesked kort før EM-guld: Stortalent nægter at lade sygdom stoppe sig

For den 19-årige nordmand Andrea Nygård Vie kulminerede en lang og udfordrende sæson, da hun lørdag løb sig til guld på 3000 meter forhindring ved U20-EM.

Sejren placerede hende i samme række som landsmanden Karoline Bjerkeli Grøvdal, der vandt distancen to gange i samme mesterskab for lidt over et årti siden.

For Andrea var øjeblikket i særdeleshed særligt, fordi det for få måneder siden var uklart, hvorvidt hun overhovedet kunne fortsætte på eliteniveau.

I maj fik hun nemlig at vide, at hun har diabetes type 1.

Hun beskriver selv diagnosen som et chok og husker, hvordan træningsformen svingede voldsomt i tiden efter.

– Det var lidt svært at acceptere, men jeg tænkte, at jeg ikke kunne grave mig ned. Jeg måtte få det bedste ud af situationen, siger hun.

Hun fremhæver, at gode råd og støtte fra både sygehuspersonale og træner hjalp hende tilbage på sporet.

Det var i løbet af sommeren, at Andrea begyndte at finde en rytme i hverdagen og på træningsbanen, som gjorde det muligt for hende at tænke fremad.

Hun undersøgte, hvordan andre topatleter med samme sygdom håndterer det, og netop den viden blev en vigtig faktor for hendes indstilling.

Under forberedelserne til EM forklarede hun til NRK, at hun følte sig meget sikker på, at intet skulle få lov at bremse hendes udvikling.

NRKs ekspert Vebjørn Rodal kalder hende et forbillede på flere måder, mens sportchef Øystein Jarlsbo roser hendes evne til at omdanne en svær besked til en drivkraft.

Lægen for det norske landshold i friidræt Ove Talsnes understreger, at det kræver nøje kontrol med blodsukkeret at præstere på topniveau, men at nye hjælpemidler som insulinpumper gør det lettere at holde styr på det.

Han påpeger samtidig, at Andrea har vist både fysisk og mental styrke i sin håndtering af diagnosen.

Selve finalen i finske Tampere blev afgjort på de sidste omgange.

Andrea øgede tempoet tre runder før mål og trak gradvist fra konkurrenterne.

Da der manglede 300 meter, vidste hun, at sejren var inden for rækkevidde, hvis hun holdt farten hele vejen.

Det gjorde hun og kunne dermed juble over sin første internationale titel nogensinde.

– Jeg kan ikke blive mere tilfreds end det her, sagde hun efter løbet.

Hun ser nu frem mod nye mål med samme beslutsomhed som før diagnosen.

Hendes ambitioner er uændrede, og hun er fast besluttet på, at sygdommen ikke kommer til at sætte grænser for hende.