Det er en af Norges mest kendte sportsfædre, der forsvarede sig mod alvorlige anklager, og han nægter sig skyldig.
Det var en tydeligt rystet Gjert Ingebrigtsen, der mandag mødte op i retten i Norge, hvor han er tiltalt for både fysisk og psykisk mishandling af to af sine syv børn – heriblandt OL-guldvinder Jakob Ingebrigtsen.
Anklagerne stammer fra episoder, som ifølge børnene fandt sted i deres opvækst, hvor faren efter sigende skulle have slået både sønner og datter gentagne gange i hovedet.
Men det billede genkendte den 59-årige familiefar ikke. Med dirrende stemme og fugtige øjne tog han ordet i retten og bad om forståelse for situationens tyngde:
– Jeg er virkelig nervøs. Det her er svært, sagde han ifølge flere norske medier, da han indledte sin forklaring.
Han afviste, at der nogensinde har været tale om afstraffelse i hjemmet. I stedet beskrev han sin tilgang som konsekvenspædagogisk – at enhver handling har en følge. En tilgang, der er blevet misforstået, mener han.
Gjert Ingebrigtsen brugte store dele af sin forklaring på at male et billede af en far, der kæmpede med rollen som opdrager og forsørger.
Han forklarede, hvordan han ikke følte sig klar til at få børn, og hvordan han selv voksede op i et hjem uden økonomisk tryghed.
Tårerne trillede, da han beskrev følelsen af ikke at kunne give sine egne børn det, som andre havde.
– Jeg havde konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke kunne give dem det, som andre havde i form af materielle goder, fortate han og tilføjede, at de heller ikke fik hjælp fra bedsteforældre, da familien var spredt over både Norge og Danmark.
Ifølge Ekstra Bladet lagde han heller ikke skjul på, at han kunne være overbeskyttende – en egenskab, som efter udsagn kom af ønsket om at skærme børnene for livets farer.
Han understregede dog samtidig, at han altid har lært sine børn, at vold ikke løser noget.
Et andet centralt punkt i hans forsvar handlede om familiens økonomiske rejse.
I takt med at Ingebrigtsen-familiens sportslige succes voksede, steg også indtægten. Ifølge Gjert førte det til, at børnene fik flere goder – men med tiden gav det også en skæv dynamik.
– Vi begyndte at forkæle børnene lidt og troede, det ville gøre dem glade. Men jo mere de fik, jo mindre taknemmelige blev de. Det blev en forventning snarere end en gave, forklarede han i retten.
Han fastholdt, at der ikke lå nogen voldelige intentioner bag hans handlinger, og at hele sagen bunder i misforståelser og forskellige opfattelser af barndommen.
Retssagen fortsætter de kommende dage, hvor nye vidner og vurderinger skal være med til at afgøre, om den tidligere så succesfulde træner bliver kendt skyldig.