Wilma Rosenquist sætter karrieren på pause: Ramt af spiseforstyrrelse
Den svenske atlet har kæmpet med spiseforstyrrelse og skader. Nu taler hun åbent for at bryde tabuet.
Wilma Rosenquist var et af de største atletiktalenter i Sverige, men efter flere år med skader og spiseforstyrrelse har den 23-årige sprinter besluttet at sætte karrieren på pause. Det skriver Ekstra Bladet.
Hun håber nu, at hendes historie kan skabe en mere åben dialog om mental sundhed i elitesport.
Fra medaljer til mørke år
I 2021 fik Rosenquist sit store gennembrud, da hun vandt tre medaljer ved de svenske mesterskaber: bronze på 100 meter, sølv på 200 meter og guld i 4x100 meter stafet.
Hun konkurrerede blandt andet mod Julia Henriksson, der senere slog Sveriges 45 år gamle rekord på 200 meter.
Men hvor Henriksson fortsatte sin udvikling, blev Rosenquist ramt af skader.
2022-sæsonen blev ødelagt af fysiske problemer, og samtidig begyndte hendes forhold til mad at tage en usund drejning.
"Jeg levede ikke et sundt liv. Der kunne gå to dage mellem måltiderne, jeg tabte mig otte kilo på to måneder, og jeg kunne slet ikke genkende mig selv," fortæller hun til svenske Expressen.
Hendes krop reagerede ved at afvise mad, og hun beskriver perioden som en tid fyldt med usikkerhed og frustration.
Vil bryde tabuet
Wilma Rosenquist har kæmpet med spiseforstyrrelse siden barndommen, men først nu taler hun åbent om det.
"Siden jeg var ti år gammel, har hvert måltid været en smerte," siger hun.
Til Ekstra Bladet forklarer hun, at hun ønsker at skabe en større forståelse for psykisk sygdom i elitesport.
"Jeg vil gerne tale om mine problemer for at bidrage til en mere åben dialog. Det er meget mere almindeligt, end vi er klar over, og ved at tage emnet op skaber vi større forståelse og bryder de tabuer, der stadig findes," siger hun.
En ny fremtid venter
Rosenquist er nu i gang med sit sidste semester på Malmø Universitet, hvor hun studerer sportsmanagement.
Hun regner ikke med at vende tilbage til atletikken, men håber, at hun en dag vil finde glæden ved sporten igen.
For nu handler det om at prioritere sit helbred og inspirere andre til at tale åbent om de udfordringer, mange atleter står overfor.
