Den engelske veteran Raymond Webster nægter at lade alderen bremse sin passion for sporten. Han lever for kampen, selv uden sejre på cv’et.
Når deltagerlisten til denne uges Hylo Open i Tyskland ruller frem, er Raymond Webster ikke det første navn, der springer i øjnene.
Den engelske badmintonspiller fyldte 71 år i april, men han nægter at slippe ketsjeren. I stedet jager han fortsat chancen for at spille mod nogle af verdens bedste.
Webster stiller op som reserve i både single og double og håber især at komme ind i doublekvalifikationen sammen med den 17-årige Ka Him Fong.
- Jeg vil virkelig gerne spille sammen med ham. Vi har en god dynamik, siger Webster.
Han har ingen sponsorer, og al rejseaktivitet er selvfinansieret.
Pensionsopsparingen betaler flybilletter, hotel og turneringsgebyrer, og det er ikke småpenge, når man bevæger sig rundt på World Touren.
Ifølge TV 2 Sport skyldes det, at Webster har haft et vellønnet job som ingeniør, som nu gør det muligt for ham at leve sin sportsdrøm videre.
Fra depression til badmintonrejser
Websters historie er alt andet end almindelig.
Efter en lang karriere i teknologibranchen blev han ramt af en depression, som han selv siger, at badminton hjalp ham ud af.
Han tog ketsjeren frem igen i 2016 efter tre årtier væk fra sporten.
Da han året efter begyndte at spille mindre europæiske turneringer, fandt han glæden, der manglede.
- Jeg ramte bunden, men badminton trak mig op.
I et interview med Channel News fortalte han sidste år, hvordan yoga hjalp ham til at genvinde bevægeligheden i kroppen, mens sporten gav ham noget at kæmpe for.
Han beskriver turneringslivet som “at vente på en julegave”.
Mange af verdens bedste spillere melder fra, og så rykker han stille og roligt op ad reservelisten.
Selv om han aldrig har vundet en kamp, bliver han mødt med respekt og varme overalt, hvor han dukker op.
Især i Asien, hvor han føler sig som en del af et stort badmintonfællesskab.
Et liv på banen uanset resultat
Raymond Webster ligger aktuelt nummer 1245 i verden.
Hans 320 ranglistepoint stammer fra et nederlag i kvalifikationen til Korea Masters, hvor han tabte 3-21, 8-21 til Kah Kit Kan fra Brunei.
Det lyder måske ydmygende, men for ham handler det ikke om at vinde:
- Folk siger, at det i sig selv er en sejr, når jeg står på banen mod nogen, der er 40-50 år yngre end mig.
Han ser hver kamp som en oplevelse og sammenligner det med bjergbestigning, hvad han tidligere gjorde i weekenderne, mens han arbejdede som ingeniør.
Han har én gang vundet et sæt i en international turnering, men aldrig en hel kamp. Alligevel planlægger han allerede nye turneringer:
- Jeg fortsætter, til jeg falder død om.