Carolina Marin er ikke bare en af badmintonverdenens mest dekorerede profiler – hun er også en af de mest hårdføre.
Når hendes træner, Fernando Rivas, griber ind midt i et interview for at præcisere ét afgørende ord – ”vinde” og ikke bare ”spille” – afslører det en mentalitet, der ikke er til at tage fejl af.
Det handler ikke om at stille op. Det handler om at dominere. Også selvom kroppen igen har sagt fra.
Ved OL i Paris i 2024 så det hele ellers lovende ud. Marin var foran i sin semifinale, havde vundet første sæt og var godt på vej, da hendes knæ pludselig gav efter.
Det var hendes tredje korsbåndsskade – en skæbne, som for mange ville betyde punktum. Men for Marin blev det i stedet startskuddet til endnu et comeback.
Ifølge Fernando Rivas, som har været ved hendes side gennem hele karrieren, er planen klar: Marin vil stoppe sin karriere på hjemmebane i Huelva, ved at vinde EM i 2026.
Arenaen bærer endda hendes navn – Carolina Marin Stadium – og der er noget symbolsk i at slutte, hvor det hele begyndte, men med guld om halsen.
Men som Rivas nøgternt påpeger, afhænger det hele af, hvordan knæet reagerer på genoptræningen. Det er stadig usikkert, om kroppen vil tillade det sidste store eventyr.
Marins karriere har været en rejse mellem himmel og helvede. OL-guld i Rio i 2016, tre verdensmesterskaber, utallige World Tour-titler – men også bratte stop, smerte og rehabilitering.
Alligevel vender hun gang på gang tilbage, som en uundgåelig kraft i international badminton.
Billederne fra hendes genoptræning, som hun delte på sociale medier sidst i 2024, var det første signal om, at hun ikke var færdig.
TV 2 Sport fangede hende kort efter, og her bekræftede hun, at hun vil gøre alt, hvad hun kan for at komme tilbage. Det handler ikke længere om medaljer alene – det handler om kontrol over sin egen slutning.