rangers

Texas Rangers er én sejr fra deres første World Series-titel

Baseballnov. 02 2023, 10:33

Texas Rangers er kun en enkelt sejr for at score deres første World Series-titel.

Inden længe vil Texas Rangers potentielt kunne juble over at have vundet deres første World Series-titel. Efter deres imponerende 11-7-sejr over Arizona Diamondbacks, mangler de kun at vinde en enkelt kamp for at opnå det.

Ifølge The Independent var især Marcus Semien en vigtig spiller for Rangers i kampen mod Diamondbacks. Blandt andet slog han en to-runs triple og en tre-run homerun. Dermed åbnede han også for en 10-0-føring efter blot tre innings.

Rangers fører nu 3-1 over Diamondbacks i serien på syv kampe. Desuden formåede de også at udvide deres rekord for antal ubesejrede kampe på udebane, som nu lyder på 10 kampe.

De blev også det første hold i World Series-historien, der havde to innings efter hinanden med fem løb. I kampen mod Diamondbacks kunne stjernerne Corey Seager og Semien også glæde sig over at fortsætte den gode form.

Saeger bidrog med sit tredje to-run-homerun i serien, mens Jonah Heim også trådte i karakter i ottende inning. Her leverede han et flot homerun, som var med til at øge deres føring yderligere.

Efter at have scoret et run i fjerde inning, lykkedes det for Diamondbacks at kæmpe sig tilbage med seks yderligere runs i de sidste to innings. Faktum var dog, at Rangers' forspring var for stort til, at det kunne indhentes igen.

Dermed har Rangers nu mulighed for at vinde deres første MLB-titel i Arizona. De bliver dog nødt til at gøre det uden stjerner som Max Scherzer og Adolis Garcia. Det skyldes, at de begge blev nødt til at udgå fra tredje kamp, fordi de pådrog sig skader.

Mest læste