Absurd talent: Spillede Wimbledon-tennis og kom på basketball-landshold

Ikke mange kan sige, de har vundet stort i to vidt forskellige sportsverdener. Josh Ward-Hibbert kan – og gør det stadig.

For de fleste er én sportsgren rigeligt. For Josh Ward-Hibbert har to ikke bare været muligt – de har været virkelighed.

Den 31-årige brite er i dag fast mand på det britiske basketball-landshold og er en central profil hos Newcastle Eagles, men hans vej til de europæiske basket-arenaer begyndte med fjerbolde og tennisbolde.

I 2012 stod han som teenagestjerne med hænderne om et Grand Slam-trofæ, da han sammen med Liam Broady vandt junior-double ved Australian Open.

Ward-Hibbert var et af de mest lovende talenter i britisk tennis og havde fart i benene, power i armen og taktisk forståelse.

Men efter nogle år på ITF-touren, hvor han blandt andet tog 13 doubletitler og én single, mistede han grebet om drømmen – og lysten til det evige liv i kuffert og flysæder.

En ny begyndelse med bold i hænderne

Ifølge BBC blev det vendepunktet, da han på universitetet fandt kærligheden til basketball frem igen. Det var ikke planen. Det skete bare.

Et par kampe med en ven, et opkald fra Derby Trailblazers – og så var kursen ændret.

Siden har det kun gået én vej. Først med Leicester Riders, hvor han hentede syv titler, dernæst med London Lions og senest som ny frontfigur i Newcastle.

Ward-Hibbert er 196 cm høj og en fysisk kraftkarl på banen.

Han jagter nu europæisk hæder i European North Basketball League – som det første britiske hold nogensinde til at vinde deres gruppe.

- Jeg føler mig privilegeret. Det er ikke alle, der får lov at udleve to sportsdrømme, siger han selv

Et spørgsmål om kærlighed 

Tennis eller basketball? Individuel sejr eller kollektiv triumf? Det er et spørgsmål, Josh Ward-Hibbert ikke rigtig ønsker at vælge imellem. For ham er begge dele essentielle.

Tennis lærte ham disciplin, udholdenhed og ansvar.

Basketball gav ham sammenhold, strategi og et hold at falde tilbage på.

Selv i dag, når basketballsæsonen er slut, kan han finde på at gribe en ketsjer og slå til bolden. Ikke som et professionelt comeback – men på grund af af en passion.

Det er svært at finde paralleller til en karriere som hans. De fleste træffer et valg. Ward-Hibbert valgte at lade være.