gettyimages 2200579403

Derfor har Vingegaards holdkammerat haft en skuffende sæsonstart

Cyklingapr. 15 , 11:03

Da Van Aert kørte over målstregen i Roubaix, begyndte refleksionerne. For indsatsen var ikke dårlig – men den var heller ikke nok til at tilfredsstille nogen.

Wout van Aert gik ind til forårets største klassikere med tårnhøje forventninger. Både Ronde van Vlaanderen og Paris-Roubaix skulle markere hans storform og vise hans status som én af sportens mest komplette ryttere.

Men i stedet har den belgiske stjerne fra Visma | Lease a Bike kæmpet med at finde de gode ben frem, og det har kastet skuffende resultater af sig – senest med en fjerdeplads i Roubaix, der blev mødt med tydelig skuffelse fra både hold og rytter.

- Vi kom ikke her for at blive nummer fire, lød det ærligt fra holdets træner Mathieu Heijboer, som sammen med sportsdirektør Grischa Niermann evaluerede indsatsen på de brutale, franske brosten.

Også Van Aert selv var utilfreds. Et styrt tidligt på dagen betød, at han længe sad for langt tilbage i feltet, og da afgørelserne faldt i Arenberg og senere i Wallers, var han aldrig for alvor med i spillet om sejren.

Et helt år uden rytme

Van Aert har ikke ramt den form, der tidligere har gjort ham til en seriøs vinderkandidat i næsten enhver type løb.

Ifølge In de Leiderstrui peger Heijboer på flere mulige årsager – blandt andet det faktum, at Van Aert sidste år var ude i lange perioder og dermed mangler løbsrytme.

- Det kan have spillet ind, at han mistede et helt års kontinuerlig konkurrence, forklarede han.

Trænerstaben er endnu ikke sikre på, om højdetræningslejren op til klassikerne har haft ennegativ effekt:

- Vi er nødt til at analysere det hele, før vi konkluderer noget.

Heijboer afviser dog, at der skulle være tale om skader eller sygdom. Det handler simpelthen om manglende 'ben' – og i feltet, Van Aert konkurrerer i, bliver selv små marginaler afslørende.

Det lykkedes ikke

Set i bakspejlet erkender Heijboer, at hele planlægningen har kredset om netop de to uger, hvor både Flandern Rundt og Paris-Roubaix blev kørt:

Van Aert stiller stadig til start i både Amstel Gold Race og Brabantse Pijl, men ambitionerne bliver næppe de samme:

- Vi ser, at han mangler lidt i forhold til de bedste. Han kæmper, men det er ikke nok til at køre med om sejren.

Med Giro d’Italia i horisonten er spørgsmålet nu, om sæsonens anden halvdel kan rette op på et forår, hvor Van Aert og Visma | Lease a Bike har været nødsaget til at tage til takke med mindre, end de satsede på.

Mest læste