Hvad sker der, når selvtilliden slår sprækker hos en af feltets mest respekterede ryttere?
Dwars door Vlaanderen var tænkt som en genoprejsning. I stedet blev det endnu et søm i krisekisten for Wout van Aert. Den belgiske superstjerne fra Team Visma | Lease a Bike måtte nøjes med en andenplads, efter at Neilson Powless snød ham i finalen.
Men det var ikke kun resultatet, der stjal overskrifterne. Det var van Aerts egen indrømmelse efter løbet, der virkelig satte spørgsmålstegn ved hans mentale tilstand.
-Jeg var for egoistisk i finalen, sagde han ærligt og tilføjede, at han var dybt skuffet over sin egen beslutning.
I et sjældent indblik hos en rytter, der normalt fremstår urokkelig, afslørede han, at han bevidst valgte at gå efter den personlige triumf – selv om holdets styrkeposition kaldte på en anden taktik, og det var en beslutning, der kostede sejren.
I stedet for at udnytte Visma-holdets overtal og sende Matteo Jorgenson eller Tiesj Benoot af sted, blev det til en spurt, hvor chancerne var mindre sikre.
En taktik, som ifølge TV 2’s cykelekspert Emil Axelgaard, afslørede, at van Aert lige nu mangler selvtillid i en grad, man sjældent har set hos ham.
Selv de mest rutinerede ryttere rammer muren. Wout van Aert er ingen undtagelse.
Efter de to styrt i 2024, først i Dwars door Vlaanderen og siden i Vuelta a España, har han haft svært ved at finde tilbage til tidligere tiders niveau, og faktisk har han siden sejren i E3 Saxo Classic i marts 2023 ikke vundet en eneste klassiker.
Og det begynder at kunne mærkes – ikke kun i benene, men også i hovederne på både ham og holdkammeraterne.
Beslutningen i Dwars door Vlaanderen blev da heller ikke mødt med hovedrysten internt, men snarere med en slags forstående loyalitet.
Tiesj Benoot, der blev nummer tre, fortalte efterfølgende, at hele holdet ønskede, at van Aert skulle få sejren. Måske som en slags personlig oprejsning efter sidste års uheld netop i dette løb.
Men sympati vinder ikke cykelløb. Den benhårde realitet er, at Visma har været vant til at dominere – og nu kæmper de med at genfinde deres identitet i et felt, hvor ryttere som Mathieu van der Poel og Tadej Pogacar sætter dagsordenen.
Wout van Aert er kendt for sin uselviskhed. I 2023 gav han sejren i Gent-Wevelgem til Christophe Laporte, og året før gjorde han det samme i Paris-Nice.
Derfor er det endnu mere sigende, at han i onsdagens løb traf den stik modsatte beslutning. I
følge Axelgaard er det et klart tegn på, at han lige nu ikke har overskuddet til at tænke holdet først – fordi han desperat søger bekræftelse.
Kritikken kommer heller ikke kun indefra. Den tidligere Tour-vinder Johan Bruyneel, der i dag fungerer som kommentator, udtrykte i sin podcast, at van Aert ganske enkelt ikke er i nærheden af formen hos de største rivaler.
Han nævnte blandt andre Mads Pedersen, som har været en reel trussel i forårets løb.
Nu venter Flandern Rundt – et løb, der både kan blive endnu en nedtur eller fungere som vendepunkt.
Wout van Aert har ryggen mod muren.