Det kunne ligne en nedjustering. Men for ham var det et skridt, der skulle tages.
Da
Jonas Vingegaard torsdag aften trådte op på scenen i Lille med sit Visma-hold, var det en rolig og målrettet dansker, der mødte blikkene fra tusindvis af forventningsfulde fans.
Optakten til årets
Tour de France har været alt andet end almindelig for Vingegaard, men han står nu klar, forvandlet både fysisk og mentalt:
– Det har været en lidt underlig sæson for mig indtil nu, men det giver mig kun mere motivation til at gøre det godt her i Touren.
Motivationen udspringer blandt andet af erkendelsen af, at noget måtte ændres.
I foråret havde han opbygget mere muskelmasse end godt var. Det gjorde ham stærkere, men ikke nødvendigvis hurtigere.
Derfor tog han en beslutning, der sjældent ses blandt topryttere i kampform. Han holdt op med at styrketræne og smed muskelmasse for at blive lettere i bjergene:
– Jeg havde for meget muskelmasse i foråret, så jeg har tabt noget siden. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, og jeg er i den bedste form, jeg overhovedet kan være i.
Jagten på Pogacar
Forholdet mellem Vingegaard og hans slovenske rival
Tadej Pogacar har i flere år defineret toppen af international landevejscykling.
Men i år har Pogacar haft overhånden.
Vingegaard erkendte selv, at han trods sin sejr på enkeltstarten ikke kunne følge sloveneren i bjergene under Critérium du Dauphiné.
Det var ifølge TV2 netop dér, at han mærkede forskellen.
På de afgørende stigninger tabte han tid og fik syn for, hvor han skulle forbedre sig.
Derfor fulgte et ophold i højderne i Tignes, hvor hver eneste dag blev brugt på at optimere kroppen frem mod Touren.
– Man kunne se i Dauphiné, at jeg ikke var helt på samme niveau som Tadej. Vi har prøvet at hente det, jeg var efter. Så må vi se, om jeg har kunnet det. På de to bjergetaper tabte jeg noget tid, og det er der, vi skal gøre en forskel.
En ny udgave af sig selv
Sidste år gik Vingegaard ind til Touren som et mirakel i sig selv.
Et voldsomt styrt i Baskerlandet Rundt havde sendt ham på hospitalet, og alene det at nå til startlinjen var en sejr. I år er situationen en helt anden.
– Det var meget rørende for mig at komme tilbage sidste år. Det var mit første cykelløb siden mit forfærdelige styrt. Jeg føler, at jeg er en helt anden person, eller at min krop er en helt anden krop end for et år siden. Det giver mig forhåbninger, sagde han torsdag.
Selv om rivaliseringen med Pogacar stadig ulmer, handler det ikke kun om at slå én mand. Vingegaard insisterer på, at troen på sig selv og på holdet er altafgørende.
– Jeg skal stole på mig selv, mit hold og dét, vi gør. Det tror jeg på. Så må tiden vise det.