Mads Pedersen: “Jeg er lederen i Paris-Roubaix”
Det handler ikke kun om ben og brosten, men også om beslutninger og balance i et løb, hvor hierarkiet kan være forskellen på triumf og nederlag.
Mads Pedersen går ind til søndagens Paris-Roubaix med brystet fremme og hovedet højt. Ikke alene er det et af de løb, han selv sætter højest – det er også et løb, hvor han føler sig i sit rette element.
Den tidligere verdensmester har haft en forårssæson med stærke præstationer og har leveret solide resultater mod selv de største navne i feltet.
Læs mere
Med sig i det ikoniske brostensløb har han en blanding af styrke og fart i form af holdkammeraterne Jasper Stuyven og Jonathan Milan.
Og selvom samarbejdet har fungeret glimrende – senest i Flandern Rundt, hvor Pedersen spurtede sig til en imponerende andenplads – er det tydeligt, at hierarkiet er vigtigt at få afklaret, før de rammer brosten og mudder.
Spørgsmålet er dog ikke, om Mads Pedersen føler sig som en leder, for det gør han.
Spørgsmålet er snarere, hvordan han håndterer det ansvar i et løb, hvor alt kan ske – især når vejrudsigten antyder regn og dramatik.
Taktiske overvejelser og åbne scenarier
Når Pedersen bliver presset på spørgsmålet om rollerne på holdet, er svaret uden omsvøb. Der er ingen dans om den varme grød, for som han selv udtrykker det: "Jeg er leder."
Det handler dog ikke om blind autoritet, men om en kombination af form, erfaring og tidligere præstationer.
Ifølge TV 2 har Mads Pedersen gennem hele klassikersæsonen vist, at han er blandt de mest stabile ryttere i feltet, hvilket understøtter hans selvudnævnte rolle som kaptajn – en rolle han, med rette, har kørt sig frem til.
Samtidig er han bevidst om, at cykelløb sjældent følger manuskriptet. Der kan opstå uforudsete situationer, hvor dynamikken i løbet tvinger Lidl-Trek til at spille flere kort.
Skulle det ske, understreger Pedersen, at han ikke nødvendigvis skal sidde med alle trumfer. Hvis Milan eller Stuyven rammer dagen, må holdet agere derefter.
Men hvis kun de tre er tilbage, og nogen skal lukke hullet, så bliver det ikke ham.
Klar til helvedet i Nordfrankrig
Brostensmonumentet Paris-Roubaix er en uforudsigelig størrelse, hvor regn, styrt og punkteringer kan gøre selv de bedste ryttere tandløse.
Alligevel føler Mads Pedersen, at han står med sine bedste kort til dato. Foråret har givet ham selvtillid og tro på, at han kan matche de største.
Med danske øjne bliver det især spændende at følge, hvordan han tackler både rollen som kaptajn og de skiftende scenarier, løbet kan byde på.
Han ved, at velodromen i Roubaix kun tager imod få udvalgte med åbne arme – og han agter at være én af dem.
