"Som om tiden stod stille": Skjelmose sejrer i Amstel Gold Race-drama

I en finale, der lignede en drøm, man helst ikke ville vækkes fra, spurtede Mattias Skjelmose sig søndag eftermiddag ind i historien.

I Amstel Gold Race – en af de mest prestigefulde forårsklassikere – lod han benene tale i mødet med to af sportens allerstørste navne: Tadej Pogacar og Remco Evenepoel.

Det var et løb præget af bevægelige alliancer og et ulmende tempo, der konstant truede med at eksplodere.

Da Pogacar gik solo, lignede det endnu et scenarie, hvor sloveneren ville knuse al modstand.

Men det var ikke dagen, hvor alt gik som ventet, for bagfra kom to ryttere med ild i øjnene og en plan, der nægtede at dø.

Skjelmose og Evenepoel dannede en duo, der trodsede oddsene. De halede langsomt, men sikkert ind på den undvegne Pogacar, og da trioen blev samlet, begyndte et psykologisk spil, hvor ingen for alvor turde tage det sidste ansvar.

Det skulle vise sig at falde ud til dansk favør.

Den sidste kilometer var et studie i spænding. Tre ryttere, tre temperamenter og én målstreg.

I en intens og teknisk afslutning ramte Skjelmose sit perfekte moment.

Han rejste sig op i pedalerne og fløj forbi både Evenepoel og Pogacar, mens publikums stemmer forstummede i ren vantro.

Det var ikke bare benene, der bar ham over målstregen. I vinderinterviewet afslørede Skjelmose, at han havde været på randen af kramper og egentlig kun havde kørt føringer for at holde jagtgruppen bag sig væk.

- Jeg troede bare, jeg skulle sikre mig en podieplads, sagde han med et glimt i øjet og fugt i øjenkrogen.

Ifølge TV 2 var det tydeligt, at både sejren og situationen ramte dybt, for i det øjeblik triumfen var sikret, faldt Skjelmose sammen i tårer og dedikerede sejren til sin afdøde bedstefar.

Skjelmose har tidligere været nævnt som Danmarks kommende etapeløbsstjerne, men søndagens sejr i Holland skriver ham samtidig ind i klassikerne som en mand, der kan gøre skade på selv de mest kuperede ruter.

Til TV 2 Sport forklarede han, at han havde haft en god fornemmelse op til løbet. Han var rolig, havde glædet sig som sjældent før og følte, at forberedelserne sad i skabet:

- Jeg havde faktisk solgt den for en tredjeplads tidligt i løbet."

Præmiechecken på cirka 160.000 danske kroner var langt fra det mest værdifulde, Skjelmose tog med sig hjem, for det her handlede ikke kun om pokaler og placeringer – det handlede om at bryde igennem på et nyt niveau.

Næste opgave for Skjelmose bliver La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège – og med selvtillid, ben og følelser i balance, har danskeren allerede markeret sig som andet og mere end bare en outsider.