Tour-stjerner kører rundt med mere end 2 millioner kroner på håndledet

Når verdens største cykelløb ruller hen over de franske landeveje, er der tradition for fokus på taktik, styrkeprøver og spektakulære bjergafslutninger.

Men i dette års udgave af Tour de France har to af feltets mest prominente ryttere også skabt opmærksomhed for noget helt andet end deres benstyrke.

Tadej Pogačar og Mathieu van der Poel, begge tidligere verdensmestre og kendt for deres aggressive kørestil, kører nemlig etapeløbet med ure til en værdi af over 2 millioner kroner fastspændt til håndleddet.

Det er ikke uvant, at cykelryttere optræder med sponsorprodukter, men det er usædvanligt, at udstyret når op i denne prisklasse.

De to stjerner bærer begge modellen RM 67-02 fra det eksklusive schweiziske urmærke Richard Mille.

Et ur, som på visse forhandlersider koster omkring 2,3 millioner danske kroner.

Uret er udviklet specifikt til sportsbrug og vejer kun 32 gram, men det er prisen, der får mest opmærksomhed blandt fans og medier.

De to ryttere, som i skrivende stund ligger med helt i toppen af klassementet, bærer begge modellen RM 67-02.

Richard Mille opgiver ikke selv prisen på deres ure.

Salgsprisen stammer i stedet fra autoriserede forhandlere, hvilket vidner om mærkets eksklusive position på markedet.

Richard Mille er sponsor for UAE Team Emirates, som Pogačar kører for, men mærket har også individuelle aftaler med ryttere som Van der Poel.

Tilsvarende ure er tidligere set på ryttere som Mark Cavendish og Julian Alaphilippe, før sidstnævnte skiftede til et hold med en konkurrerende ur-sponsor.

Selvom det kan virke uforståeligt at tage et så kostbart ur med i et etapeløb som Tour de France, er RM 67-02 designet med netop højintens sport for øje.

Uret er fremstillet i et kompositmateriale kaldet Quartz TPT, som minder om kulfiber.

De interne metaldele er lavet af titanium, og remmen er elastisk. Det hele er med til at reducere vægten til blot 32 gram.

Ifølge Sam Cross, redaktør på teknikmediet T3, er urmodellen bygget til at modstå hårdhændet brug i sport som cykling, Formel 1, tennis og golf.

Til trods for materialernes robusthed har Pogačar tidligere oplevet, at uret skar ham i håndleddet under Paris-Roubaix, hvilket viser, at selv sportsdesign ikke er uden kompromiser.

For de skeptiske er der ikke tale om dummies eller dekorative elementer.

Tidsangivelsen på rytternes ure stemmer overens med deres faktiske løbstider, og uret fungerer altså som et velfungerende, om end eksklusivt, tidsmålerredskab.

Hvordan urene klarer sig i tilfælde af styrt, er dog fortsat et åbent spørgsmål.