Utrolig stort for mig at score mit første professionelle mål for Brøndby 💛💙Tak for fantastisk  (1)

Brøndbys herrehold var fire gange så populære som kvindeholdet

Fodboldokt. 22 , 19:35
Søndagens historiske dobbeltarrangement i Brøndby trak stor opmærksomhed, men der var markant forskel på, hvor mange der så kvinde- og herrekampen i tv.
For første gang nogensinde spillede både Brøndbys kvinder og mænd på hjemmebane samme dag, da klubben søndag afviklede en særlig dobbeltkamp mod AGF i anledning af jubilæet.
Begge opgør blev sendt på TV 2’s hovedkanal, men seertallene viser en markant forskel i opmærksomhed mellem de to kampe.
Ifølge tal offentliggjort af Bold.dk, fulgte 63.000 tv-seere med i kvindekampen, der blev spillet klokken 12.30.
Herrekampen, som havde kampstart klokken 16, blev set af 255.000 seere.
Det svarer til over fire gange så mange.
Historisk dag med skæv fordeling af opmærksomhed
Selvom begge opgør blev sendt på samme kanal og på samme dag, viser seertallene en tydelig forskel i interessen.
Til sammenligning havde det populære opgør mellem FC København og FC Midtjylland, som blev vist på TV3+ før landskampspausen, 226.000 seere.
TV3+ har et mindre dækningsområde end TV 2’s hovedkanal, hvilket understreger, hvor stor eksponering Brøndby og AGF fik i weekenden.
TV 2 valgte at sende begge kampe på hovedkanalen som led i en særlig markering.
- Planlægningen er foregået i en god dialog efter en henvendelse fra Brøndby om at lave dette dobbeltarrangement i forbindelse med deres jubilæum. Og det passer rigtig godt sammen med vores fælles interesse om at løfte interessen både A-Liga og Superliga, fortalte Indholdschef Kristian Hyldgaard til Bold.dk forud for arrangementet:
Han tilføjede også:
- Vi værdsætter meget, når vi sammen med ligaerne og klubberne finder fælles initiativer og herunder, at vi fra TV 2 side viser det på hovedkanalen i en weekend, hvor vi har meget sport.
To vidt forskellige resultater på banen
På banen bød dagen på to vidt forskellige opgør.
Brøndbys kvinder vandt sikkert med 3-0 over AGF, mens herrekampen endte 3-3 efter dramatik i overtiden.
Begge hold bidrog til en festdag i Brøndby, selvom tv-seertallene afslører, at der stadig er et godt stykke vej, når det gælder interessen for kvindefodbold på tv.
Mest læste

Loading