Den italienske transferekspert Fabrizio Romano er kommet med en overraskende melding om Christian Eriksen, hvis fremtid i Manchester United er usikker. Transfereksperten Fabrizio Romano har noget overraskende udtalt, at der i øjeblikket ikke er nogen konkrete bud på bordet for Manchester United-midtbanespilleren Christian Eriksen. Det står i kontrast til de seneste rygter om et muligt comeback til Ajax.
Eriksen har ikke rigtig levet op til forventningerne i den engelske klub, og et exit ville give mening for den danske landsholdsspiller. Det skyldes, at han sandsynligvis ikke står til at få specielt meget spilletid under Erik ten Hag i denne sæson.
Dette har ført til, at den danske stjerne er blevet sat i forbindelse med sin tidligere klub Ajax. Det er blandt andet blevet rapporteret af det anerkendte medie The Athletic.
Med nu ser det ud til, at Romano har lidt anderledes information på området, hvilket han afslørede til CaughtOffside i sin seneste Daily Briefing-klumme.
Det er stadig uvist, om tingene vil ændre sig sent på sommeren, men for nu har United ikke nogen bud på bordet for Eriksen. Det betyder, at den 32-årige midtbanespiller kan ende med at blive en vanskelig spiller at skille sig af med for De Røde Djævle.
Eriksen bliver ikke yngre, men han er stadig en kvalitetsspiller. Det ville derfor være lidt af en overraskelse, hvis ingen henvender sig, når han United har gjort hans tilgængelighed meget tydelig.
Det er dog sådan situationen forholder sig lige nu, melder Romano. Så dette kan ende med at blive en af de sager, der trækker ud til sidste øjeblik.
"På trods af nogle snakke om en tilbagevenden til Ajax, har jeg ingen konkrete opdateringer på Eriksen indtil videre," sagde Romano.
"Vi har haft mange rygter, men realiteten er, at Man United stadig ikke har nogen bud på bordet. Så lad os se, hvad der sker i løbet af de næste par dage. Men lige nu er der stille."
Eriksen sluttede sig til United på en fri transfer tilbage i Ten Hags første sæson som træner i 2022/23-sæsonen. Men nu arbejder klubben på at bygge truppen op omkring yngre spillere efter to skuffende sæsoner.