En fodboldkamp varer 90 minutter – men ikke her. Her bliver spillet strakt, bøjet og vendt på hovedet, og det siger noget langt større om kulturen.
I et land hvor propaganda og ensretning præger tv-skærmene, skulle man måske tro, at international topfodbold ikke havde en chance.
Men
Premier League har alligevel fundet vej til de nordkoreanske stuer – om end i en stærkt bearbejdet og censureret udgave.
Det sker med op til flere måneders forsinkelse, uden eksperter i studiet og nogle af ligaens populære profiler mangler.
Alligevel har fascinationen for det engelske boldspil godt fat i folket i det lukkede land nord for den 38. breddegrad.
Premier League-sæsonen 2024/25 blev introduceret for nordkoreanske seere i januar, hvor Korean Central Television (KCTV) viste kampen mellem Ipswich og
Liverpool – en kamp, der i virkeligheden blev spillet tilbage i august.
Det er standardpraksis i et land, hvor kampe typisk bliver skåret ned fra 90 minutter til én time, hvor engelsk grafik dækkes til med koreanske tekster, og hvor al reklame bliver sløret – nogle gange helt fjernet.
Når censuren styrer fjernbetjeningen
Det nordkoreanske regime styrer ikke blot, hvad der bliver vist, men også hvem.
Tre specifikke spillere, Hwang Hee-chan,
Son Heung-min og Kim Ji-soo, der spiller henholdsvis i Wolverhampton,
Tottenham og Brentford, bliver konsekvent enten klippet ud eller helt undgået i kampudvælgelsen.
Det skyldes, at de kommer fra Sydkorea, som i Kim Jong-uns optik er Nordkoreas største fjende.
Derfor kan fodboldfans i Pyongyang ikke regne med at få hele oplevelsen med – især ikke, hvis deres favorithold har sydkoreanske stjerner.
Ifølge The Guardian er Nordkorea begyndt at fokusere udelukkende på Premier League, Champions League og VM-turneringer efter tidligere også at have vist kampe fra andre europæiske ligaer.
Og selvom Nordkorea ikke har rettighederne til at sende kampene – hvilket udgør en potentiel overtrædelse af internationale sanktioner – bliver kampene alligevel bragt, og gerne flere gange.
Hvordan KCTV får fat i optagelserne, forbliver et mysterium.
Mål, myter og manipulation
Selv om der ikke er nogen Gary Lineker i underbukser, og selv om sæsonens kampe ofte ikke vises i den korrekte rækkefølge, er Premier League alligevel blevet et dagligt frirum for mange nordkoreanere.
I modsætning til de sædvanlige udsendelser med revolutionær retorik og sejrrige krigsfilm, tilbyder fodbolden noget andet: Et kort pusterum med drama og spænding, hvor bolden bestemmer slagets gang i stedet for Partiet - sådan da.
Og mens nordkoreanerne må undvære et topopgør mellem Liverpool og
Arsenal i realtid, er det måske nok for dem blot at se bolden rulle – selv i en redigeret og forsinket udgave.
I et land, hvor virkeligheden konstant redigeres, kan netop sporten være en af de få kanaler, hvor ægte følelser og uforudsigelighed stadig får lov at trænge igennem censurens mure - men altså stadig i en redigeret udgave.