Lionel Messi har været en vital spiller for Inter Miami, som han skiftede til denne sommer. Onsdag kunne transferjournalist Fabrizio Romano rapportere, at det allerede er blevet besluttet, hvem de vinder årets Ballon d'Or.
Den italienske journalist rapporterer, at Lionel Messi igen vil blive kåret som vinder af den eftertragtede pris. Dermed vil han have vundet prisen intet mindre end otte gange. Han vandt den også i 2009-2012, 2015, 2019 og 2021.
Viser det sig, at han bliver kåret som Ballon d'Or-vinder, vil hans VM-triumf med stor sandsynlighed spille ind. Messi spillede nemlig en vigtig rolle i, at det argentinske landshold gik hele vejen ved VM i Qatar sidste år.
Derefter var han også med til at vinde Ligue 1 med Paris Saint-Germain, inden han skiftede til Inter Miami i MLS. Her hjalp han holdet med at finde deres første titel nogensinde, da de vandt Leagues Cup. Dertil er han noteret for 11 mål og 5 oplæg i blot 14 kampe.
Ifølge mediet Fotbollskanalen er han nu blevet nomineret til endnu en pris. Det blev han torsdag aften, hvor finalisterne til ligaens 'End of the Year'-ceremoni blev afsløret. Her er blevet nomineret som årets debutant i MLS, selvom han kun har spillet seks kampe i ligaen.
Kriterierne for at kunne blive nomineret prisen er, at du ingen tidligere erfaring har med at spille i MLS. Messi er blevet nomineret sammen med Atlanta Uniteds Giorgios Giakoumakis og St. Louis City SC's Eduard Löwen.
Det er stadig uvist, om argentineren vinder. Hvis han gør det, vil han formentlig være den første nogensinde til at vinde prisen som årets debutant og Ballon d'Or samme år. Det skriver det svenske medie Fotbollskanalen.