Christian Mawissa kom for sent til træning i AS
Monaco og blev straffet med at købe iPhones til hele førsteholdstruppen.
At komme for sent til træning kan blive en kostbar affære – særligt i en klub som AS Monaco.
Det måtte den unge forsvarsspiller Christian Mawissa sande for nylig, da han ikke mødte til tiden og efterfølgende måtte dreje på klubbens såkaldte bødehjul.
Bødehjulet, som fungerer som spillertruppens interne sanktionssystem, endte denne gang med at pege på et ganske dyrt punkt: iPhone.
Det betyder, at Mawissa nu har været ude og købe nye iPhones til hele førsteholdstruppen i AS Monaco.
I alt 28 spillere.
En video af episoden er blevet delt på sociale medier, hvor man kan se holdkammeraterne more sig over udfaldet.
Blandt modtagerne af den uventede gave er danske
Mika Biereth, der også er en del af truppen.
Et fællesskab med høje standarder
I mange topklubber er det almindeligt at have interne regler og kreative bødesystemer, som både skal sikre disciplin og styrke sammenholdet i spillertruppen.
Hjulet hos AS Monaco er ét af flere eksempler på, hvordan disse systemer bliver brugt i praksis i fodboldeuropa.
For Mawissa blev det dog en dyr lærestreg.
Ifølge videoen, som er optaget af profilen Lamine Camara, skal Mawissa nu ud og investere i 28 iPhone 16 Pro Max.
Med en pris på ca. 8500,- pr. telefon i Danmark, skal Mawissa ud og bruge omkring 240.000 kroner på nye iPhones til Monaco-holdkammeraterne.
Champions League i sigte
Monaco spiller tirsdag aften en vigtig kamp på udebane mod norske Bodø/Glimt i Champions League.
Klubben er i øjeblikket med i kampen om at sikre sig videre avancement i gruppespillet, og kampen i det nordnorske kan vise sig at få stor betydning.
Christian Mawissa og resten af Monaco-truppen kan dog tage kampen op med både ny elektronik i bagagen og et styrket sammenhold – om end en smule på den dyre side for én spiller.