Rasmus Højlund Patrick Dorgu Manchester United

Rasmus Højlund smider lummer joke efter United-sejr: "Første gang, at..."

Fodboldmaj 02 , 13:40
En kommentar med dobbelt betydning, et stort smil og en vigtig semifinale. Den unge angriber fortsætter med at gøre sig bemærket på sin helt egen måde.
Rasmus Højlund fandt endnu en gang sin egen måde at markere sig på, da Manchester United torsdag aften smadrede Athletic Bilbao 3-0 i den første semifinale i Europa League.
Ikke med en scoring, men med humor – og en tone, der har gjort ham til fanfavorit på Instagram.
- Første gang en gruppe fyre fra Manchester forlader Spanien med et clean sheet (et rent lagen, red.), skrev Højlund med et skævt smil under en række kampbilleder.
Den dobbelte betydning gik ikke ubemærket hen hos fansene.
Det er ikke første gang, at den 22-årige angriber griber chancen for en fræk bemærkning. Efter sejren over Lyon i kvartfinalen lød det således:
- Når vejen til semifinalen giver dig en semi (slang for halvstiv pik, red.).
Rasmus Højlund scorer altså – om ikke andet – altid point for stil og selvironi, selv når målene udebliver.
Men han spillede alligevel en nøglerolle i torsdagens opgør. Det var nemlig danskeren, der med et karakteristisk dybdeløb tvang Bilbaos Dani Vivian til at hive ham ned i feltet – hvilket udløste et rødt kort og et straffespark, hvilket fik stor betydning for kampens forløb.

Fernandes i front 

Straffesparket blev sikkert omsat af Bruno Fernandes, der denne aften trådte i karakter som både målscorer og anfører.
Portugiseren udbyggede senere føringen til 3-0 med et præcist spark forbi målvogteren og viste dermed sin status som nøglefigur på holdet.
Han er dog ikke blind for, hvad det kræver at spille for Manchester United. Ifølge Ekstra Bladet udtalte Fernandes efter kampen, at presset altid er til stede – især når man tager straffespark.
– Jeg føler det hver eneste gang. Men det er det smukke ved fodbold. Den dag jeg ikke føler det længere, ved jeg, det er tid til at stoppe. Når jeg dør, så får jeg al den hvile, jeg har brug for, lød det med et grin fra den portugisiske landsholdsspiller.

En sejr, der kom ud af det blå

Opgøret begyndte med Bilbao i kontrol, og Inaki Williams var tæt på at bringe værterne foran - men i stedet var det United, der slog til.
Først ved Casemiro, der stangede gæsterne i front, og kort efter via Højlunds aktion, som ændrede kampbilledet.
Med en mand i overtal spillede United med båe selvtillid og overblik. Fernandes satte som sagt to bolde i kassen, og kampen blev reelt afgjort før pausen.
I anden halvleg fortsatte gæsterne med at skabe chancer – men uden at få bolden det sidste stykke over stregen.
Resultatet giver United et komfortabelt udgangspunkt før returopgøret på Old Trafford på torsdag.
Mest læste

Mest læste