Real Madrid har stadig et stort ønske om at hente Kylian Mbappé til klubben. Derfor har de allerede lagt et nummer til side. På det seneste har der været stille omkring Kylian Mbappé og hans fremtid. Han begynder ellers så småt at nærme sig afslutningen på sin tid i Paris Saint-Germain.
Den 24-årige stjerne har ellers gjort det klart, at han ikke er villig til at forlænge sin kontrakt med PSG. Derfor tyder alt på, at han til sommer er fortid i den franske klub.
Han er en af de mest eftertragtede spillere i fodboldens verden. Derfor kommer han næppe til at mangle bejlere til sommer. Alligevel var der en klar forventning om, at han skriver under på en kontrakt med Real Madrid.
I sidste uge kom det frem, at den spanske storklub allerede føler sig sikre på at hente ham til sommer. Det vil være en fantastisk aftale for dem, da de ikke skal betale noget. Tværtimod kan de hente ham på en fri transfer.
Mediet El Chiringuito hævder, at de er så sikre i deres sag, at de allerede har lagt et nummer til side. Når Mbappé skifter til Santiago Bernabeu i næste sæson, kommer han til at bære trøjenummeret 10.
Det betyder formentlig, at der ikke er planer om at give den 38-årige Luka Modric en ny kontrakt. Det er nemlig ham, der på nuværende tidspunkt er indehaver af nummeret i den spanske klub.
Modric har på det seneste spillet en mindre og mindre rolle i Madrid. Det er også med til at styrke formodningen om, at han forlader klubben til sommer. Her står han uden kontrakt, hvorfor det ikke vides, hvor han har planer om at fortsætte.