Ana Fernandes Bruno Fernandes

Sagde nej til 1,7 mia. kroner: Konen overbeviste Bruno Fernandes

Fodboldjun. 05 , 18:11
En samtale hjemme i privaten blev afgørende for den beslutning, der former hans fremtid.
Bruno Fernandes har været Manchester Uniteds måske mest stabile spiller i en turbulent sæson, og bag det seneste store karrierevalg gemmer der sig ikke kun sportslige og økonomiske overvejelser.
Det gør til gengæld hans kone, Ana, som har været en del af hans liv siden ungdomsårene. Senest har hun spillet en nøglerolle, da han afviste et enormt tilbud fra Saudi-Arabien.
Al-Hilal var klar til at smide hele 1,7 milliarder kroner over tre år på bordet for at lokke den portugisiske landsholdsspiller væk fra Old Trafford.
Tilbuddet ville have tredoblet hans nuværende løn på cirka 2,2 millioner kroner om ugen, og United var angiveligt klar til at lytte, hvis Fernandes ønskede at tage springet.
Det havde han ikke lyst til.

Fra futsaldommer til karriererådgiver

Fernandes og Ana mødtes som teenagere og har dannet par, længe før succesen tog fart.
Da han endnu kæmpede for at slå igennem som fodboldspiller og havde svært ved at betale for selv biografbilletter, dækkede Ana regningen.
Hun arbejdede i weekenderne som futsaldommer for at få økonomien til at hænge sammen.
I dag har hun lagt fløjten på hylden, men hendes betydning i den portugisiske landsholdsspillers liv er ikke blevet mindre.
Beslutningen om at blive i Europa blev taget i samråd med familien, og Fernandes lagde ikke skjul på, at konens rolle var afgørende.
- Jeg sagde hverken ja eller nej. Det var faktisk Ana der spurgte mig, hvad jeg selv ville og satte mine professionelle prioriteter først.
Han var også i kontakt med både United-manager Ruben Amorim og præsidenten for Al-Hilal, men ifølge The Sun var det Ana, der hjalp ham med at sætte tingene i det rette perspektiv.

Drømmen om at blive på topniveau

30-årige Fernandes føler sig fortsat i stand til at konkurrere på højeste niveau og ønsker at spille med i de største turneringer.
Han ønskede ikke at forlade United blot for pengenes skyld, og Al-Hilal matchede ikke hans sportslige ambitioner.
På trods af den skuffende sæson er Fernandes fortsat en nøglefigur i klubbens genopbygning.
Kontrakten løber frem til sommeren 2027, og United har allerede hentet forstærkninger til den nye sæson i form af Matheus Cunha for 62,5 millioner kroner.
Derudover er Brentfords Bryan Mbeumo tæt på at blive næste tilføjelse.
Bruno Fernandes har valgt at blive i Manchester, fordi han stadig tror på klubbens projekt og sin egen rolle i det.
Mest læste