Christoph Daum er død. Efter en lang kamp mod kræft 'døde han fredeligt omgivet af sin familie', meddelte familien.
Daum døde lørdag i Köln. Han blev 70 år gammel.
I mange år var han en af de mest markante trænere i professionel tysk fodbold.
Siden efteråret 2022 kæmpede Daum mod kræft. Han trak sig først tilbage fra offentligheden, men vendte hurtigt tilbage. Daum gav igen interviews og deltog i talkshows.
"Kræften har valgt den forkerte krop," var hans hovedbudskab. Med sin kampgejst ville Daum give andre mennesker mod.
Hans kamp mod kræften symboliserede hele hans liv. Som barn tog han kampen op mod klassekammerater, der egentlig var meget større og stærkere end den spinkle dreng fra Duisburg.
Som ung og ukendt træner for 1. FC Köln udfordrede han uventet den store FC Bayern og dens manager Uli Hoeneß – og var tæt på at vælte Bundesligaens dominerende hold fra München. Selv senere i livet var ingen udfordring for stor for Daum.
Men jo højere han stræbte, desto dybere faldt han også. Kort efter sit første Bundesliga-mesterskab med VfB Stuttgart i 1992 missede han Champions League-kvalifikationen på grund af en udskiftningsfejl.
Det samme kan man sige om uheldig historie om kokain i 2000, der endte med at koste ham posten som landstræner.
Men Daum kom også tilbage derfra. Han vandt flere titler i Østrig og Tyrkiet, førte 1. FC Köln tilbage til Bundesligaen og holdt dem der. Og igen og igen sagde han i løbet af sit begivenhedsrige liv: "Du kan falde. Det er heller ikke afgørende, hvor mange gange du falder. Du skal bare rejse dig igen."
I mange menneskers øjne ændrede kræften også deres billede af Daum. På grund af sin biografi blev Daum førhen enten elsket eller hadet - der var sjældent noget midt imellem. Hans håndtering af sygdommen skaffede ham sympati langt ud over sportens grænser.
Selv hans tidligere fjende Hoeneß forsonede sig offentligt med Daum og viste sig sammen med ham foran kameraet i en TV-dokumentar. Og uanset hvordan man husker Daum, så blev det aldrig kedeligt med ham, skriver Bild.
"Andre opdrager deres børn tosproget - jeg gør det tohåndet," sagde han engang. Eller: "Forskellen mellem godt og fremragende er ofte kun en tåspids."