Victor Froholdt

Victor Froholdt fortsætter vild stime

Fodboldsep. 30 , 14:34
Victor Froholdt leverede oplægget til åbningsmålet, da FC Porto hentede sæsonens syvende sejr i træk i den portugisiske liga.
Victor Froholdt spillede en afgørende rolle, da FC Porto mandag aften hentede sæsonens syvende sejr i træk i den portugisiske liga.
På udebane mod Arouca vandt Porto 4-0 og fortsætter dermed den perfekte sæsonstart, hvor holdet endnu ikke har sat point til.
Allerede efter 12 minutters spil kom gæsterne i front.
Froholdt blev sendt i dybden og fik i en presset situation lagt bolden videre til angriberen Samu, der uden problemer sparkede bolden i et tomt mål til 1-0.
Den danske midtbanespiller markerede sig dermed igen som en vigtig brik på Portos stærke mandskab.
Porto dominerede trods undertal
Kort inde i anden halvleg blev Porto reduceret til ti mand, da Martim Fernandes modtog sit andet gule kort.
Det ændrede dog ikke på kampens forløb.
Få minutter senere øgede den svenskfødte tyrker Deniz Gül til 2-0, og midt i halvlegen kunne Francisco Moura sende gæsterne yderligere foran med 3-0.
Arouca forsøgte at presse på, men Porto lukkede effektivt af og fastholdt kontrollen trods undertallet.
Kort før slutfløjt satte Zaidu punktum, da han gjorde det til 4-0 og cementerede den sikre sejr.
Resultatet understregede Portos styrke både offensivt og defensivt.
Perfekt sæsonstart
Med sejren har Porto nu vundet alle sæsonens første syv kampe i ligaen.
Holdet topper tabellen med en imponerende 19-1 målscorer, og har sat sig solidt på førstepladsen efter en start, der vidner om klare mesterskabsambitioner. Den imponerende defensiv har kun tilladt et selvmål i 2-1 sejren over Sporting CP i sæsonen.
RB Salzburg formået heller ikke at score på dem i Europa League opgør.
Samtidig viser Froholdts præstationer, at han spiller en central rolle på et hold, der ser ud til at være i absolut topform og et godt bud på at vinde det portugisiske mesterskab for første gang siden 2022.
Mest læste

Mest læste

Loading