75-års jubilæum: 10 fascinerende fakta om det første F1-løb
Inden der var Red Bull, Mercedes og Ferrari, var der noget ganske andet. Vi tager et kig tilbage på dengang, hvor en jazzsaxofonist og en prins delte paddock.
Den 13. maj 1950 blev Silverstone omdannet fra tidligere militær flyveplads til kulisse for et løb, der siden har skrevet sig ind i motorsportens annaler.
Den dag blev det første Formel 1-løb under verdensmesterskabsformatet kørt, og hvad der dengang var et eksperiment med 21 kørere, blev simpelthen starten på en af sportens største institutioner.
Læs mere
I anledning af 75-års jubilæet dykker vi ned i de detaljer, der gør netop dette løb særligt.
Ikke bare fordi det var det første, men fordi det allerede dér satte tonen for drama, teknisk finesse og uventede historier, hvilket er fænomener, løbet stadig forbindes med.
1. Ét løb, to navne
Det første verdensmesterskabsløb havde ifølge Formula1.com faktisk to navne.
På papiret var det Grand Prix d'Europe, en titel der normalt gik til løb i Italien eller Frankrig, men fordi det blev kørt på britisk grund, blev det samtidig betegnet som The British Grand Prix.
Det var første gang, et løb uden for fastlandets motorsportsmekkaer bar den kontinentale hæderstitel, hvilketvar med til at sikre Storbritanniens plads som en kommende Formel 1-stormagt.
Løbet fandt sted den 13. maj, hvilket også gør det til én af de senest placerede åbningsrunder i F1’s historie. I dag er vi vant til sæsonstart i marts, men i de første år lå sæsonstarten ofte helt henne i maj måned.
2. Den første svingkombination i F1-historien
Mens moderne fans tænker på Woodcote som den sidste kurve på Silverstone, var det i 1950 faktisk det første sving, kørerne mødte.
Fra Woodcote gik ruten videre over Copse, Maggots, Becketts, Chapel, Stowe, Club og endelig Abbey, før man ramte start-målstrækningen.
Bilerne linede op i en 4-3-4 formation, og da starten gik, blev Woodcote dermed den første udfordring på den allerførste omgang i Formel 1’s VM-historie.
3. En konge blandt tilskuerne
Op mod 120.000 tilskuere var mødt frem den dag, men ingen stjal rampelyset som Hans Majestæt Kong George VI.
Han ankom sammen med Dronning Elizabeth, Prinsesse Margaret og Lord og Lady Mountbatten.
Det er første og eneste gang, en regerende britisk monark har overværet et motorløb på hjemmebane.
Netop den royale opmærksomhed var med til at give løbet ekstra prestige og var en væsentlig årsag til, at arrangementet blev en succes både sportsligt og kulturelt.
4. Blåt blod og racerpuls
I startfeltet befandt sig ikke kun hårdkogte racerkørere, men også adelsmænd.
Blandt dem var den thailandske prins Birabongse Bhanudej Bhanubandh, bedre kendt som Prince Bira, og den schweiziske baron Toulo de Graffenried.
Prince Bira kvalificerede sig som nummer fem, men måtte udgå med tom tank.
De Graffenried, der havde vundet samme løb året før i ikke-VM-regi, formåede ikke at fuldføre. Denne gang var det motorproblemer, der stoppede ham.
5. Tre favoritter med ‘Fa’ i navnet
Giuseppe Farina, Luigi Fagioli og Juan Manuel Fangio blev kaldt “De Tre F’er” og kørte alle for Alfa Romeo i den 13 år gamle, men stadig dominerende 158-model.
De var de store favoritter, og det viste sig hurtigt, hvorfor.
Farina tog pole med tiden 1:50.8, og da starten gik, satte de tre i gang med et internt opgør.
Fangio udgik dog med en olierørsdefekt, der muligvis skyldtes en påkørsel af en halmballe i Stowe-svinget.
Farina krydsede målstregen først, blot 2,6 sekunder foran Fagioli.
6. En uventet gæst på banen
Det lyder måske som en røverhistorie, men en hare spillede en reel rolle i løbet.
Parnell, der kørte den tredje Alfa Romeo, ramte det uheldige dyr i høj fart, hvilket efter sigende efterlod et mærkbart hul i bilens front.
Hændelsen er blevet et lille kuriosum i Formel 1-fortællingen og minder os om, hvor improviseret og uforudsigelig motorsporten var dengang i en tid før afspærringer, barrierer og moderne sikkerhedsforanstaltninger.
7. En usædvanligt moden deltagerliste
Mens nutidens kørere ofte debuterer i start-20’erne, var gennemsnitsalderen i 1950 hele 39 år.
Flere kørere var i 50’erne (Luigi Fagioli (51), Louis Chiron (50) og Philippe Étancelin (53)) og kun Geoffrey Crossley var under 30.
Til sammenligning var Max Verstappen kun 17 år, da han debuterede i F1.
8. Jazz og jord under neglene
En af de mere bemærkelsesværdige deltagere var Johnny Claes.
Belgieren var ikke kun racerkører, men også en berømt jazzmusiker, kendt fra orkestret “Johnny Claes and the Clay Pigeons”.
Han kvalificerede sidst, hele 18 sekunder langsommere end Farina, men gennemførte løbet som nummer 11 – seks omgange efter vinderen.
<i>Hør F1-køreren Johnny Claes spille jazz</i>
Selv om han aldrig blev en stor kører i sporten, leverede han et mindeværdigt indslag i historien om F1’s begyndelse.
9. BRM debuterede uden at køre
British Racing Motors, i dag bedst kendt som BRM, havde håbet at stille op med deres V16 Type 15.
Tekniske problemer betød desværre, at bilen kun kom på banen til nogle få demokørsler før løbet med teamstifter Raymond Mays bag rattet.
Deres egentlige debut blev udskudt til året efter. Det blev starten på et langt og ofte turbulent forhold mellem britisk ingeniørkunst og Formel 1.
10. Stirling Moss stjal rampelyset i supportløbet
Den kun 20-årige Stirling Moss deltog ikke i hovedløbet, men derimod i det tilknyttede 500cc supportløb.
Her vandt han sit indledende heat og lå til sejr i finalen, før en defekt piston satte en stopper for festen.
Moss måtte tage til takke med andenpladsen – men fik til gengæld mulighed for at hilse på Kongen.
En ganske passende begyndelse på en af de mest ikoniske karrierer i britisk motorsport.
Fra flyveplads til verdensscene
75 år efter det første løb er Formel 1 en global milliardindustri med globale seertal på 66 millioner pr. løb
Det hele begyndte i maj 1950 på et stykke beton i Northamptonshire flankeret af halmballer og royale vink.
Det var begyndelsen på noget større, og sportens begyndelse indeholder langt mere end blot navne og placeringer. Den gemmer på kultur, karakterer og historier, der stadig vækker interesse i dag.
Mest læste
Lige nu
