Hvordan bliver vejret, når
Spaniens Grand Prix løber af stablen i weekenden? Det giver vi dig svaret på herunder.
Når Formel 1-feltet i denne uge ruller ind på Circuit de Barcelona-Catalunya til det niende løb i sæsonen, bliver det i klassiske, solrige omgivelser.
Ifølge den seneste vejrudsigt er der ikke meget, som tyder på, at vejret kommer til at spille en uventet rolle i løbsweekenden.
Tværtimod ser det ud til at blive tre varme og stabile dage i det catalanske.
Fredag: Træning under blå himmel
Fredag indledes med to træningssessioner, FP1 og FP2, som begge afvikles i tørre og solrige forhold.
Temperaturen forventes at stige fra 30 grader i første træningspas til omkring 31 grader i det andet.
En let brise kan give en smule luft, men der er 0% risiko for regn, hvilket betyder, at holdene får optimale betingelser for at teste dæk og setup uden afbrydelser.
Lørdag: Kvalifikation i høj sommervarme
Lørdagens FP3 og kvalifikation afvikles under lignende forhold.
Temperaturen vil være tæt på 30 grader hele dagen, og igen meldes der om skyfri himmel og en let brise.
Med kun under 20% risiko for regn og høj lufttemperatur, kan vi forvente at se holdene fokusere på dækstrategier og motorstyring for at modstå varmen gennem hele løbet.
Søndag: Løb i stegende hede
Søndagens løb tegner til at blive lige så solrigt.
Ved løbsstart omkring kl. 15 lokal tid ventes temperaturen at ligge mellem 28 og 29 grader.
Der er fortsat ingen regn i sigte, og kun let skydække forventes at dukke op.
Det betyder, at både dækforbrug og bilernes kølesystemer kan komme under pres. Det er noget der potentielt kan spille en rolle i strategivalgene.
Samlet set lover vejrudsigten en klassisk, varm spansk Grand Prix-weekend.
For teams og kørere betyder det fokus på varmehåndtering og nøjagtige strategier frem for pludselige vejrudfordringer.