Mens Red Bull overvejer næste skridt, peger Damon Hill på en rutineret profil, som han mener stadig har noget at byde på. Spørgsmålet om, hvem der skal være makker til
Max Verstappen i 2026, er stadig ubesvaret. Red Bull har flere kandidater i spil, men ingen har for alvor skilt sig ud.
Yuki Tsunoda leverede sin hidtil bedste weekend i Austin med to syvendepladser, men japaneren ligger stadig kun nummer 16 i mesterskabet, næsten 280 point efter Verstappen.
Isack Hadjar står som favorit til at overtage pladsen, men franskmanden kæmpede sig gennem weekenden i Texas og viste, at et spring til topteamet stadig kan være alt for tidligt. I
I kulissen vokser presset på Red Bull-ledelsen, mens Verstappen jagter sin femte titel i træk.
Hill peger på et uventet navn
Efter løbet i Austin talte Damon Hill med kommentatoren Harry Benjamin om de stærkeste præstationer på Circuit of the Americas.
I løbet af samtalen fremhævede Hill især Sauber-køreren
Nico Hülkenberg, der kørte sig til ottendepladsen og sikrede teamet fire point. hans første siden podiet i Storbritannien tidligere på året:
- Hülkenberg viser stadig, hvad der kan ske, hvis man giver ham en bil, der kan køre med i front.
Han udtrykte beundring for den 38-årige tyskers evne til at levere stabilt for et middelmådigt team:
- Hvis jeg stod i spidsen for Red Bull, ville jeg give ham chancen. Hvorfor ikke? Han kommer godt ud af det med Max, og han fortjener en chance på et tophold.
Benjamin svarede, at idéen ikke var den værste, og at kemien mellem de to faktisk kunne blive en styrke i garagen.
Et forslag med historisk klang
For Hülkenberg ville et Red Bull-sæde være kulminationen på en lang karriere, der begyndte i 2010 og siden har budt på mange solide resultater.
Men først på Silverstone i år, hvor han slog Lewis Hamilton og stod som tredjemand foran tusinder af britiske fans, blev det til en plads på det eftertragtede podie.
Verstappen var da også blandt de første til at lykønske ham.
Helmut Marko har tidligere afsløret, at Red Bull overvejede Hülkenberg, før de i sin tid valgte Sergio Pérez.
Den beslutning kunne have ændret teamets kurs, for kvalifikationen har altid været tyskerens styrke. Det var netop dér, hvor Pérez begyndte at sakke bagud.
Selv om det er usandsynligt, at Red Bull nu vil satse på en kører, der er tæt på de 40 år, er det en spændende tanke.
Og erfaring kan være guld værd ved siden af en firedobbelt verdensmester som Max Verstappen.